Annonce
Lokalavisen Assens

Det er efterhånden blevet en folkesport at tale Assens by ned: - Jeg bliver så træt af at læse kommentarerne på Facebook

I sidste uge kom det frem, at DLG-siloen på havnen i Assens skal rives ned og ikke som først antaget benyttes til det kommende kyst- og lystfiskercenter. Foto: Søren Plovgaard

I sidste uge breakede nyheden om, at den store DLG-silo i Assens alligevel ikke blev hovedkvarter for det kyst – og lystfiskercenter, som blev vedtaget af Folketinget for nogle år siden, og som vi alle går og venter med længsel på.

Og straks var fanden løs i Laksegade på de sociale medier, som efterhånden er blevet stedet, hvor galde og trusler flyder i en lind strøm. I kommentarsporet på forskellige Assens-grupper på Facebook var der frit spil for de folk, der sidder bag skærmen og som har fået en hobby og et fristed med at sende fornærmelser og spydige kommentarer mod politikere i almindelighed og Assens by i særdeleshed.

Det er sgu lidt beskæmmende at læse de eder og forbandelser. For alt i alt så går det faktisk meget godt i vores lille by. Jeg kom til Assens i 2008, hvor jeg overtog Vinspecialisten på hjørnet af Willemoesgade og Damgade, og næsten fra dag ét hørte jeg en murren i krogene over dit og dat.

Annonce

Så var det rådhuset, der skulle flytte. Igen. Så var der juletræet på Torvet, der ikke var flot nok. I øvrigt er det blevet en tilbagevendende juletradition at kritisere årets juletræ. Så er det flis på havnen. Så er det…. ja, jeg kunne blive ved. Det er efterhånden blevet en folkesport at tale Assens by ned. Jeg bliver så træt af at læse kommentarerne på Facebook.


Nogle gange er jeg nødt til at holde en pause fra Facebook på grund af mit eget velbefindende. Men måske er der nogle af disse 'internettrolde', der læser denne klumme? Så vil jeg sige dette: Ved I hvad, kære venner. Vi har en fantastisk by. Det har jeg altid syntes, og det synes jeg stadig. For eksempel Assens' smukke natur og aktive havn. Handelslivet i byen er funklende med et bredt udvalg af butikker, og nærmest ingen tomme lokaler i modsætning til for eksempel Odense.

Vi har i byen et af Danmarks bedste drengekor, der synger i en smuk og stemningsfuld kirke. Vores kulturhus, Tobaksgaarden, er state of the art, og noget som andre væsentlig større byer misunder os.

Lad nu være, kære brokkehoveder, med hele tiden at finde 'fluen i suppen'. Jeg kan måske hjælpe dig. For du kan faktisk træne din tankegang til at se de positive ting i din dagligdag. En personlig øvelse, som jeg selv praktiserer, da jeg selv har en rem af huden, er at tænke på fem positive ting, der er sket i dit liv hver eneste dag. Hver dag skal du skrive ned på en lille seddel de positive ting, der er sket. Og det skal du gøre selv om manden har været sur, bilen er brudt sammen, du skal betale ekstra skat, og el-regningen er fordoblet, så skal du skrive fem positive ting op.


Er det svært? Det kan det være. Men find de små ting. Det kan være, at du har lagt mærke til at bøgen er sprunget ud. En smuk blomst, der blomstrer i skovbunden. Et smil fra et lille barn på gaden. En ekstra dejlig kop kaffe, der blev serveret af en kollega, som du endelig finder ud af er et smukt og spændende menneske.

Efter et stykke tid er din hjerne programmeret til at suge positivitet til sig. Det modsatte er nemlig også tilfældet. Hvis du kun lægger mærke til negative ting i dit liv, programmerer du hjernen til kun at fokusere på det negative. Og det er uudholdeligt for dig, men også for dine omgivelser. Du sender negativ energi, som spreder sig.

Når dagen er slut, skal du nyde et glas champagne, for det har du fortjent. Er det så ikke tilladt at brokke sig mere? Selvfølgelig er det det, men prøv at brokke dig fra en konstruktiv vinkel. Og det vigtigste: Livet er en gave, som du skal pakke ud hver dag.

Klummeskribent Henrik Lund Nim.

Nogle gange er jeg nødt til at holde en pause fra Facebook på grund af mit eget velbefindende. Men måske er der nogle af disse 'internettrolde', der læser denne klumme? Så vil jeg sige dette: Ved I hvad, kære venner. Vi har en fantastisk by. Det har jeg altid syntes, og det synes jeg stadig

Annonce
Lokalavisen Assens

Nu bliver de første snublesten lagt i Assens

Annonce
Lokalavisen Assens

Tilbygning rives ned og bygges op igen: Nye og mere moderne toiletforhold på vej på havnen

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Peter Schmeichel drager på sin første turné - giver én koncert på Fyn: Faren insisterede på, at han skulle lære et instrument

Lokalavisen Assens

Efter 32 år med blomsterbutik i Assens: Åse har sidste arbejdsdag 31. maj

Lokalavisen Assens

Ægteparret Sanne og Jesper knokler løs i lille fodboldklub: - Vi tæller ikke timerne

Lokalavisen Assens

Kathrine og Andreas brænder for musicalgenren: Nu arrangerer de stor støttekoncert i Ebberuphallen

Lokalavisen Assens

Familiefaren, forskeren og formanden vinder stor  hæderspris: Når de andre går i seng, begynder han på sit andet arbejde

Annonce