Annonce
Lokalavisen Assens

Det flotteste kaniner findes på Sydvestfyn

Fem medlemmer af Sydvestfyns Racekaniner havde tilsammen Fyns flotteste kaniner. Privatfoto
Sydvestfyns Racekaniner blev Fynsmester for hold på Odense Kaninavlerforenings vinterudstilling.
Annonce

For første gang i mange år blev Sydvestfyns Racekaniner Fynsmestre, da foreningen 4.-5. januar deltog i Odense Kaninavlerforenings vinterudstilling. Det fortæller Helle Mathiasen, Sø Søby, der var med på holdet.

Hver af de fynske foreninger skulle tilmelde 12 dyr. De 10 bedste bedømmelser lægges sammen og den forening, der har flest point er mestre. Holdet af avlere fra Sydvestfyns Racekaniner bestod foruden Helle Mathiasen af Lars Sørensen og tre forholdsvise nye medlemmer, Susanne Hansen, Agnete Jørgensen og Dorthe Rishøj.

Lars Sørensen vandt guld og sølv i Fynsmesterskabet for enkeltdyr. Her er det den enkelte kanins tre bedste bedømmelser på Fyn inden for det seneste år, der bliver lagt sammen.

Annonce

Kaniner i kasser

Allerede d. 25. januar 2020 står Sydvestfyns Racekaniner bag et nyt arrangement, hvor der afholdes ”kassebedømmelse”. Her har man kaninerne med i en transportabel kasse, som man tager den op af, når den skal bedømmes for at putte den ned i den igen. Der gøres med andre ord mindre ud af det end ved gængse udstillinger. Denne gang foregår det hos Højlund Mølle på Holmelund i Aarup, der har åbent fra klokken 9-12 og gratis adgang.

- Skulle man have lyst til at se og røre ved nogle af de mange kaniner der bliver bedømt, eller har man spørgsmål vedrørende pasning af egne kaniner er man meget velkommen. Husk der er ingen dumme spørgsmål, lyder det fra Helle Mathiasen.

Måske er du allerede stødt på foreningen og nogle af dens medlemmer. I det forgangne år, har man blandt andet kunne træffe dem ved Børnenes dag i Glamsbjerg og ved Assens for fulde sejl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Bryllup

Annonce