Annonce
Lokalavisen Assens

Dyrt - men dejligt: Haarby opruster på julebelysningen

Frivillige styner plantantræerne ved Butikstorvet i Haarby, så der kan sættes lyskæder på grenene. Privatfoto
Frivillige fra Lokalrådet og Lions Club sørger for, at julebelysningen i Haarby bliver tændt i denne uge.
Annonce

Haarby: Det er dyrt at sørge for juleudsmykning i Haarby - og det kræver både tid og kræfter at få sat den op.

Det fortæller kasserer Helge Kold fra Haarby Lokalråd, der sørger for julebelysningen i byen.

- Uden vores mange gode frivillige kræfter i lokalrådet og Lions Club gik det ikke. Derfor er det også så dejligt, at så mange mennesker vil være med til at gøre en indsats for vores dejlige by understreger Helge Kold.

Sidste år udtænkte Haarby Lokalråd en plan, der skulle gør det både billigere og nemmere at få sat julebelysningen i byen op og få taget den ned igen.

Virksomheden Cabinplant i Haarby var med på idéen. Cabinplant forærerde lokalrådet 42 beslag i rustfrit stål, som man nu kan hægte juledekorationerne i form af juletræer på.

- Samtidig købte vi 42 Lumipac, der er bokse med CEE-strømudtag og indbygget HPFI-relæ og sikkerhedsafbryder og satte det op for nogle uger siden, fortæller Helge Kold.

Annonce

Stynede platantræer

I weekenden var frivillige hænder beskæftigede med at stryne en række platantræer, der står langs hovedgaden Algade, så der kan sættes lyskæder op i grenene. Træstryningen gør det muligt at have lyskæderne hængende i træerne året rundt og give et hyggeligt lysskær i den mørke tid.

Malerfirmaet Kamp og tømrer Erik Jørgensen havde ved den lejlighed stillet lift og jumbostillads til rådighed for lokalrådet og Lions Club.

Julebelysningen i lysmasterne i Haarby forventes at være klar i løbet af denne uge.

Som tidligere år placeres der også et stort juletræ i Blomsterhaven ved kulturhuset Linien 2. Det sker i slutningen af november.

Helge Kold fortæller, at man har en drøm om at udvide byens juleudsmykning de kommende år, og lokalrådet har i den forbindelse indgået et samarbejde med Lions Club. Det betyder konkret, at de penge lokalrådet samler ind i år, fordobler Lions Club med et beløb op til 10.000 kroner.

Det er muligt at donere et beløb til det gode formål via betaling med mobilepay på nummeret 892726.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Netto kommer til Skallebølle

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Allstars i Assens

Annonce