Ørsted: Når kalenderen viser 1. februar er det ikke længere muligt at handle i købmandsforretningen Let-Køb i Ørsted.
Købmandsparret Lene og Jette Weber har besluttet at lukke efter 25 år.
Det skriver de torsdag aften i et opslag på Facebook.
Lene og Jette WeberSelv om det er med vemod at lukke et langt kapitel i livet, så er vi sikre på, at der ligger et nyt og venter på os
Her hedder det blandt andet:
"Vi har drevet Købmanden i Ørsted som et familieprojekt, og selv om det har været hårdt arbejde, så har vi glædet os til at gå på arbejde hver dag. De sidste år har budt på mange forandringer. Vi har mistet vores kære Far. For ham var købmandsbutikken hans hjertebarn, og vi har glædet os over alle de år, hvor vi har delt opgaver og oplevelser i vores fælles arbejdsliv. Så kom et år med Corona. Igen bliver vi mindet om, at der er ting vi ikke kan kontrollere, med usikkerhed og uro til følge. Vores søde hjælpsomme Mor fortjener efter et par år med mange omvæltninger, at blive "Pensionist Weber" på fuld tid. Både Lene og jeg har brugt betydelig mere tid på arbejdet, end sammen med vores familier. Det vil vi gerne lave om på, og selv om det er med vemod at lukke et langt kapitel i livet, så er vi sikre på, at der ligger et nyt og venter på os. Rent praktisk håber vi, at vi kan sælge varelageret ud, og forventer at lukke den 31. januar 2021.