Annonce
Lokalavisen Assens

En selfie med Jacob

En selfie med entertaineren Jacob Haugaard bliver taget på forårsmessen i Arena Assens i søndags. Det var ikke den eneste. Foto: Martin Kloster
Velbesøgt forårsmesse i Arena Assens i søndags. Alle stande var optaget og der var masser af mennesker inde for at se de gode tilbud og en spøjs konferencier - nemlig Jacob Haugaard.
Annonce
Annonce

Ret til at kopiere

Netop Jacob Haugaard blev gang på gang stoppet på messen. Folk ville have taget en selfie med ham. Det havde han intet imod, forklarede han til Lokalavisen Assens.

- Det er showbizz. Du er jo hele tiden på. Du er ligesom alle folks eje. Hvis du ikke kan lide det, skal du nok holde dig væk, sagde han.

- Det er det eneste, der er tilbage, der er gratis. Mange steder koster det oveni købet penge at komme på toilettet. Det er helt uhørt, tilføjede han.

Han havde taget en stor halskæde i sølv om sin hals - købt i Kina. Han forklarede:

- Som jeg siger til folk: I Kina har de ikke copyright, der har de right to copy!

Forårsmessen bliver garanteret kopieret næste år!

Der var selvfølgelig modeopvisning under forårsmessen. Foto: Martin Kloster

Assens: Der var masser af mennesker til den traditionsrige forårsmesse i Arena Assens søndag formiddag og eftermiddag.

52 stande var fuldt optaget. Alle besøgende ilende rundt for at se på gode tilbud, der blev vist frem af de handlende med alt fra biler, livsstil, tøj, boligmontering, drikkevarer, mad, smagsprøver og meget, meget mere. Og så konferencier Jacob "ja-dak" Haugaard, som mødte op i et iøjnespringende jakkesæt med billeder af vandhaner, armaturer og haner på.

Det var nemlig den aarhusianske spasmager, der skulle stå for at "snakke" under modeshowet og præsentere de kommende tendenser fra den vide verden til asseneserne. Og det klarede han gelinde med små indlagte finurligheder og en sang.

Sidste år var Jim Lyngvild til stede i samme rolle, hvor mikrofonen drillede, men denne gang sang Jacob Haugaard af karsken bælg direkte ind i højtalerne Kim Larsens gamle stjernesang, han egentlig selv er ophavsmand til: "Havaje" fra filmen "Midt om natten".

De helt små var her også. Foto: Martin Kloster
Pernille Schreiner fra Schreiners Bog & Idé i Assens snakker her med Jacob Haugaard. Foto: Martin Kloster
Publikum under forårsmessen. Foto: Martin Kloster
Jacob Haugaard med Ove Nygaard. Foto: Martin Kloster
Publikum under forårsmessen. Foto: Martin Kloster
Modeshowet under forårsmessen i Arena Assens set fra tilskuererækkerne. Foto: Martin Kloster
Forårsmessen i Arena Assens foregik for nogles vedkommende på armen og skulderen. Foto: Martin Kloster
Jacob Haugaard under forårsmessen. Foto: Martin Kloster
Der bliver lyttet interesseret med. Foto: Martin Kloster
Smil og kram var der også plads til under forårsmessen. Foto: Martin Kloster
Der blev taget billeder. Foto: Martin Kloster
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Ændringer hos kirken

Annonce