Annonce
Lokalavisen Assens

Er kirkerne også åbne for børnefamilier?

Turup Kirke. Arkivfoto: Søren Plovgaard
Annonce

Lokaldebat: Søndag den 30. august deltog jeg i en barnedåb i Turup Kirke. Ud over familien som skulle have et barn døbt, deltog også andre unge familier med børn i arrangementet.

Nu er børn jo børn, og de kan have svært ved at sidde og være stille. Dette var også tilfældet med disse børn denne dag. De kunne ikke bare sidde og være stille. Bevares, der var da en del uro, men det var ikke værre, end man sagtens kunne høre præstens prædiken.

Så skete noget uventet.

Kordegnen gik hen til forældrene, og sagde til dem, at det ville være en god idé at gå udenfor med børnene, så man kunne høre prædiken. Dette blev sagt, så alle kunne høre det.

Jeg er efterfølgende blevet orienteret om, at det ikke er første gang, forældre er blevet bedt om at tage deres børn med udenfor. Når man tænker på, at landets kirker er i dyb krise med hensyn til tilgang af kirkegængere, er denne metode til at løse ovennævte problem på efter min bedste overbevisning ikke særlig smart.


Hvis formålet med at forvise børnene er at beskytte og værne om de trofaste kirkegængere, er jeg ikke i tvivl om, at det er lykkedes. Hvis man derimod ønsker nye unge kirkegængere, er det nok ikke en god ide at bruge denne fremgangsmåde.


Jeg er helt sikker på, at de unge familier med børn nok vil tænke sig om en ekstra gang inden de, hvis det overhovedet sker, næste gang de sætter deres ben i en kirke.

Hvis formålet med at forvise børnene er at beskytte og værne om de trofaste kirkegængere, er jeg ikke i tvivl om, at det er lykkedes. Hvis man derimod ønsker nye unge kirkegængere, er det nok ikke en god ide at bruge denne fremgangsmåde.

Jeg og en del andre er målløse over, at noget sådant kan ske i Den Dansk Folkekirke. Jeg troede, at alle var velkommen i kirken.

Det skal pointeres, at det ikke var præsten, men kordegnen, som reagerede på uroen!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce