Annonce
Lokalavisen Assens

Finsk øl-direktør: - Vi er klar til at investere det, der skal til i Assens

Olvi Groups direktør Lasse Aho (til højre) gør klar til at skåle på handlen med Poul Bertelsen, bestyrelsesformand i Bryggeriet Vestfyen i en helt nylanceret vestfynsk dåse-IPA. Foto: Michael Bager
Den fynske bryggerigruppe Olvi er klar til at investere kraftigt i Danmark efter sin overtagelse af Bryggeriet Vestfyen. Men det bliver stadig de kendte produkter fra Assens, der skal sælges.

Assens: Den nye ejer vil gerne komme med penge og gode råd, men det er Bryggeriet Vestfyen selv, der skal sørge for at skabe vækst og indtjening.

Det siger topdirektøren for finske Olvi Group, Lasse Aho, der tirsdag og onsdag var på bryggeriet for at skrive under på købsaftalen. Det var hans første besøg på bryggeriet, og han var tilfreds fra begyndelsen:

- Det var dejligt at komme hertil. Der er en positiv atmosfære blandt medarbejderne og en god stemning. Og produktionsanlægget er i fin stand, så vi har et rigtig godt udgangspunkt, siger Lasse Aho.

Annonce

Han vil ikke afsløre, hvor meget han regner med at få Assens-bryggeriet til at vokse, men han vil gerne fortælle hvordan, det skal ske.

- Der er behov for investeringer, og vi er klar til at investere det nødvendige. Vestfyens varemærker skal være mere kendte, markedsføringen skal øges og produktionen skal gøres mere effektiv, siger Lasse Aho.

Ingen strøm af finsk øl

Der bliver ikke tale om at indføre en masse finske øl gennem Vestfyens kanaler.

- Øl er lokalt. Det er mest effektivt, og kunderne foretrækker det. Måske har Olvi et par produkter, som Vestfyen kan bruge, men det bliver ikke det store. Det er klart, at vi vil bidrage med idéer og erfaring.

Olvi Groups direktør Lasse Aho (til højre) gør klar til at skåle på handlen med Poul Bertelsen, bestyrelsesformand i Bryggeriet Vestfyen i en helt nylanceret vestfynsk dåse-IPA. Foto: Michael Bager

Er Vestfyen ikke for lille en virksomhed til en koncern af jeres størrelse?

- Det var den største, der var til rådighed på det danske marked, smiler Lasse Aho.


Vestfyens varemærker skal være mere kendte, markedsføringen skal øges og produktionen skal gøres mere effektiv.

Lasse Aho, administrerende direktør, Olvi Group


- Vi er meget tålmodige, nu begynder vi her, og så vil vi vokse år for år. Det her er et maraton, vi planlægger på 10 eller 20 års sigt. Vi er ikke en aggressiv spiller, der kommer til landet med store tilbud for at erobre markedsandele. I stedet satser vi på at udvikle mærkerne og går efter at få mere af premium-markedet (den dyrere del, red.)

- Vi tager overskud meget alvorligt, og så har vi vokset konstant i mange år. Det er årsagen til vores gode økonomi, siger direktør Lasse Aho, Olvi Group, i et interview i den gamle del af Bryggeriet Vestfyen. Foto: Michael Bager

Direktøren regner også med at kunne bruge nogle af Vestfyens produkter til den eksport, Olvi har til 50 lande.

Han håber også, at der bliver mulighed for at øge medarbejdertallet på Assens-virksomheden, der i øjeblikket er på 100.

- Jeg håber meget, at vi skaber nye job, men det kræver, at salget bliver øget først, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Den 28-årige storbypige Pernille er vendt hjem - til Gl. Brydegaard: - Jeg vil ikke undvære mit arbejdsliv på landet

Lokalavisen Assens

Forfatter besøger boghandel

Annonce