Annonce
Lokalavisen Assens

Fodboldstævne sætter ny rekord

Fredag, lørdag og søndag spilles der Fynske Bank Cup i Arena Assens. Her modtager en ung spiller en spurtpræmie ved stævnet for tre år siden. Arkivfoto: Andreas Bastiansen
Fredag, lørdag og søndag afvikles indefodboldstævnet Fynske Bank Cup for sjette gang i Arena Assens. Stævnet er med årene blevet kendt i hele landet.
Annonce

René Gramm Jeppesen har svært ved at få armene ned.

Han er initiativtager til indefodboldstævnet Fynske Bank Cup, der i denne uge afvikles for sjette år i træk i Arena Assens.

- Holdtilmeldingerne har endnu en gang væltet ind, og det er en fornøjelse at overvære og være med til. Vi slår igen ny rekord, og vi er kun en håndfuld hold fra at være totalt udsolgt, hvilket er ekstremt fedt. Jeg er stolt over, at vi har skabt sådan et succesfuldt arrangement og ikke mindst, at så mange bakker op omkring vores stævne, siger René Gramm Jeppesen, der til daglig er privatkundechef i Fynske Bank i Assens.

Det er ikke kun tilmeldinger af hold, der er væltet ind. Også opbakningen fra det lokale erhvervsliv fortsætter, og flere har endda selv ringet og spurgt, om de måtte være sponsor på stævnet.

René Gramm Jeppesen fortæller, at Fynske Bank Cup-stævnet efterhånden er kendt i hele landet, og at stævnet trækker mange hold til.

- Men der er heldigvis også en god opbakning fra lokale klubber, tilføjer René Gramm Jeppesen.

Fynske Bank Cup er blandt andet kendt for de mange præmier, som deles ud i løbet af stævnet som spurtpræmier. Der er præmier der gives til spillere, der for eksempel laver en særlig finesse, en god redning eller et spektakulært mål.

- Derudover har vi også både A- og B-finaler, som også trækker i diverse hold. Desuden har vi et lavt stævnegebyr på kun 275 kroner per hold, hvilket også er med til at tiltrække hold udefra, siger René Gramm Jeppesen.

Holdtilmeldingerne har endnu en gang væltet ind, og det er en fornøjelse at overvære og være med til.

Stævneleder René Gramm Jeppesen

Annonce

Indløb til diskomusik

De deltagende hold er garanteret minimum fire kampe. Hertil kommer en goodiebag med chips, sodavand, juice, frugt og småkager.

Hold, der er dygtige at klare sig helt frem til finalen, kan se frem til at skulle spille med både indløb og diskomusik i Fynske Bank Hallen i Arena Assens.

- Det nye i år er, at stævnet igen har U8-drenge med. I U8-drenge er der dog ikke finalespil men til gengæld er der goodiebag til alle hold. Derudover får alle spillerne en fed t-shirt samt en medalje, som man kan tage med hjem og hænge op på værelset derhjemme, forklarer René Gramm Jeppesen.

De bliver U13-spillere, der sparker stævnet i gang fredag den 17. januar klokken 17. Lørdag er der U11-, U9- og U15-drenge på programmet.

Når U8-drengene er færdige søndag, spiller U10-drengene, og så går den sidste turnering i gang ved 15.30-tiden. Det er U11-pigerne, der runder stævnet af, og særligt denne aldersgruppe oplever enorm fremgang i øjeblikket. Der er nemlig tilmeldt hele 18 pigehold fordelt i tre puljer.

Annonce

Talentfulde piger skal i kamp

Hos pigerne kan publikum også opleve Assens Fodbold Clubs, der sidst på året vandt det prestigefyldte Fyens Stiftstidende-stævne. Der kommer dog også pigehold langvejs fra - blandt andre Vejle Boldklub, Sole If, Hadsundpigerne og Team Vab fra Vejen.

- På drengesiden kan vi også sige velkommen til FC Midtjylland i U13 under navnet Dansten, og der kommer også hold helt fra Nordals. Det siger i den grad noget om, at vores stævne her i Assens er virkelig populært, mener René Gramm Jeppesen.

Stævneleder René Gramm Jeppesen er yderst tilfreds med den store tilmelding af hold til årets stævne. Foto: Andreas Bastiansen
Fredag, lørdag og søndag er der Fynske Bank Cup i Arena Assens. Arkivfoto: Andreas Bastiansen
Fredag, lørdag og søndag er der Fynske Bank Cup i Arena Assens. Arkivfoto: Andreas Bastiansen
Fredag, lørdag og søndag er der Fynske Bank Cup i Arena Assens. Privatfoto
Fredag, lørdag og søndag er der Fynske Bank Cup i Arena Assens. Arkivfoto: Andreas Bastiansen
Fredag, lørdag og søndag er der Fynske Bank Cup i Arena Assens. Arkivfoto: Andreas Bastiansen
Fredag, lørdag og søndag er der Fynske Bank Cup i Arena Assens. Arkivfoto: Andreas Bastiansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Ændringer hos kirken

Annonce