Annonce
Lokalavisen Assens

Fokus på farten: Hjerter til hensynsfulde bilister i Magtenbølle

Der køres alt for stærkt gennem landsbyen Magtenbølle, mener er kreds af lokale beboere i området. Nu har de sat hjerter somme disse op langs vejen for at sætte fokus på farten. Privatfoto
Hastigheden er ofte for høj gennem landsbyen Magtenbølle, mener lokale beboere, der har sat gang i en hjertekampagne.
Annonce

Magtenbølle: Når bilister og andre trafikanter for tiden kommer gennem Magtenbølle, vil de fremover møde en række nymalede hjerter med teksten "Giv dig tid".

Det er en række lokale beboere, der er gået lidt på barrikaderne for at få sænket farten gennem den snoede vej i den lille landsby øst for Vissenbjerg.

Der er lavet ni hjerter, og der har været rift om dem blandt beboerne. Formålet med at sætte store røde hjerter op langs landevejen er blandt andet at rode de rose de bilister, som tager sig tid på farten gennem Magtenbølle.

Else Marie Kristensen er en af de beboerne, der har taget imod tilbuddet om et hjerte.

- Vi vil gerne hænge hjerter op til de mange bilister, som faktisk tager sig god tid til at køre gennem vores lille by. Det sætter vi stor pris på, siger Else Marie Kristensen.

Annonce

Fokus på trafiksikkerhed

I de seneste år er der kommer flere små børn i Magtenbølle, og derfor er der nu kommet endnu større fokus på trafiksikkerheden i området. Selv om vejen snor sig ind og ud gennem den lille by, er der nogen trafikanter, som kører for stærkt og bliver overraskede, når de først sent opdager gående eller cyklister i vejkanten.

Giv dig tid, står der på de ni hjerter, der for tiden kan ses ved Magtenbøllevej mellem Tommerup St. og Skallebølle. Privatfoto

- Det er tydeligt, at nogle bilister først meget sent får øje på os, når vi kommer gående med barnevogn eller cyklende. De bliver overraskede og har ikke set os på grund af svingene. Vi har mange bløde trafikanter i byen, og Magtenbøllebakken tiltrækker desuden mange cykelryttere, så der er god grund til at tage sig god tid til at køre gennem Magtenbølle, siger Marie Bjerre, der er blandt initiativtagerne til hjerte-kampagnen i Magtenbølle.

Marie Bjerre tilføjer, at hjerterne både er ment som en tak til dem, der kører roligt, og en venlig påmindelse dem, der kører for hurtigt.


Vi har mange bløde trafikanter i byen, og Magtenbøllebakken tiltrækker desuden mange cykelryttere, så der er god grund til at tage sig god tid til at køre gennem Magtenbølle

Marie Bjerre
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce