Annonce
Lokalavisen Assens

Frivillige planter Kirkeparken til

Blandt andet 30 træer er blevet plantet i Kirkeparken i Glamsbjerg, hvor frivillige over to dage knoklede med at få det i jorden, som kan tåle en dansk vinter. Også en masse store sten blev placeret omkring søen til pynt. Foto: Carsten Mogensen
Over to dage plantede en gruppe frivillige 800 planter, buske og træer i Kirkeparken i Glamsbjerg. Til foråret kommer der endnu flere planter til.
Annonce

Glamsbjerg: Et stort bed med gule blomster. Et med blå, et med hvide, et med rosa og et med røde og orange blomster.

Det er nogle af de planer, som man nu kan se tage form i Kirkeparken i Glamsbjerg. For nok er blomsterne ikke plantet endnu - det må vente til de vente med til på den anden side af vinteren - men parkens overordnede plan for beplantning træder nu frem.

Frivillige har nemlig brugt to dage på at sætte ikke mindre end 800 planter, buske og træer i jorden i parken, som også rummer en sø, som Assens Forsyning vil bruge som regnvandsbassin.

Og i parken bliver der noget for alle sanserne, fortæller Kurt Andersen fra Foreningen Glamsbjerg.

- Man vil kunne høre bladene rasle, og der vil være forskellige dufte. Vi vil plante noget, så fuglelivet får gode forhold i parken, og så kan man også høre dem. Derudover vil der også blive plantet frugt- og æbletræer, så man kan nippe af frugten, når man er her, forklarer han om det, der vil være at se, høre, dufte og smage, når parken er klar til foråret.

Kirkeparken

Lions Club Glamsbjerg, Foreningen Glamsbjerg og menighedsrådet samarbejder om at etablere Kirkeparken i Glamsbjerg. Den ligger på et 4700 kvadratmeter stort areal midt i Glamsbjerg ved siden af kirken

Assens Kommune ejer jorden, hvor der også er en sø, som Assens Forsyning skal bruges som regnvandsbassin.

Kirkeparken man kan allerede nu besøge, men den er først helt færdig til foråret.

Folkene bag parken har lavet en aftale med Fugleviglund Produktionshøjskole om, at eleverne skal lave lamper, låger til indgangene, borde og bænke til parken.

Der skal desuden laves en amfiscene og forskellige platforme - en slags træterasser - hvor man kan holde hvil og nyde parken.

Annonce

Hele byens park

Kirkeparken laves i et samarbejde mellem Foreningen Glamsbjerg, Lions Glamsbjerg, menighedsrådet og Assens Forsyning, mens Assens Kommune har stillet det 4700 kvadratmeter store område gratis til rådighed.

Parterne håber, at Kirkeparken bliver hele byens mødested.

- Vi skal til at kigge på, hvad parken skal bruges til. Vi håber, at byen virkelig tager parken til sig og vil nyde den og passe godt på den.

- Vi snakker også om, at der kan holdes sankthans-fest her. Det kunne også være grundlovsfest, eller at kirken bruger parken. Vi håber, at den bliver et udendørs mødested for hele byen, siger Bent Schmidt fra Lions Glamsbjerg.

Der er også snak om at lave en forening - Kirkeparkens Venner - som skal stå for vedligeholdelsen af parken.

- I kraft af at parken er blevet så flot, som den er blevet, så skal der nok være nogle folk, som gerne vil hjælpe til med vedligeholdelsen. Det kan være nogle af dem, som bor tæt på, men alle, der er interesserede, må meget gerne kontakte os, siger Bent Schmidt og fortæller, at man blandt andet kigger mod staudehaven i Brylle, som bliver passet af frivillige, for at få inspiration til, hvordan det arbejde kan etableres og organiseres.

Der var heldigvis masser af hjælpsomme frivillige, som med stort engagenemt og endnu større arbejdsindsats sørgede for, at alle opgaver blev løst. Foto: Gitte Schmidt
65 rododendroner er blevet sat i jorden, og de skal nok tage sig flotte ud, når de varme temperaturer vender tilbage. Foto: Carsten Mogensen
Gitte Schmidt er her i gang med at grave ud, så jorden er planteklar. Foto: Carsten Mogensen
Kirkeparken i Glamsbjerg tager nu for alvor form, efter den er plantet til. Foto: Carsten Mogensen
Kirkeparken i Glamsbjerg tager nu for alvor form, efter den er plantet til. Foto: Carsten Mogensen
Kirkeparken i Glamsbjerg tager nu for alvor form, efter den er plantet til. Foto: Carsten Mogensen
Kirkeparken i Glamsbjerg tager nu for alvor form, efter den er plantet til. Foto: Carsten Mogensen
Kirkeparken i Glamsbjerg tager nu for alvor form, efter den er plantet til. Foto: Carsten Mogensen
Nogle gange var det nødvendigt at komme ned på knæ for at få planterne i jorden. Foto: Gitte Schmidt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Ændringer hos kirken

Annonce