Annonce
Lokalavisen Assens

Gitte sagde farvel efter 41 år på Tommerup Apotek

Gitte Pedersen med medalje og det velkendte smil, hun altid har mødt kunderne med. Foto: Tommerup Apotek
Gitte Pedersen havde forleden sidste arbejdsdag på Tommerup Apotek. I 2019 fik hun en 40-års belønningsmedalje.
Annonce

Farmakonom Gitte Pedersen havde i januar 2019 været ansat 40 år på Tommerup Apotek. Efter 41 års ansættelse valgte hun at fratræde sin stilling fredag 31. januar, og apoteker Yvonne Hummelmose indstillede hende i den forbindelse til den kongelige belønningsmedalje.

Apoteket og jobbet har gennem årene udviklet sig meget fra en delvis passiv ekspedition til nu, hvor apoteket er en del af sundhedsvæsenet, og arbejdsopgaverne koncentreres om at give kunderne den relevante information om deres medicin samt hjælp til at finde de bedst egnede produkter til den enkelte inden for kosttilskud og personlig pleje. En udvikling Gitte Pedersen har været en del af og fulgt med i.

Gennem alle årene har Gittes faste arbejdssted være Tommerup St. Først i apoteksudsalget, hvor hun kørte et tæt parløb med farmakonom Annemargrethe Nielsen og senere på selve apoteket, efter det flyttede fra Verninge til Tommerup St.

Mange kunder efterspørger stadig 'de gamle', som en positiv omtale af de medarbejdere, der oprindelig var på apoteksudsalget i Tommerup St. Gitte er en af dem og vellidt blandt apotekets kunder.

De senere år har hun også været at finde på apotekets filialer i Bellinge i Dalumcentret.

Medaljen nåede frem inden fratrædelsen, og Gitte Pedersen fik den overrakt ved en højtidelighed på apoteket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Bryllup

Annonce