Annonce
Lokalavisen Assens

Gl. Avernæs før sølv i økologi

Gl. Avernæs vil gerne være endnu mere økologisk, men ikke for enhver pris. Arkivfoto: Asbjørn Sand
Hotellet fil tildelt Det Økologiske Spisemærke under Folkemødet på Bornholm.
Annonce

Avernæs: I 2013 var hotelkæden Sinatur Hotel & Konference den første hotelkæde i Danmark, der blev tildelt Det Økologiske Spisemærke i bronze. Nu har de seks hotel- og konferencesteder, der blandt andre omfatter Gl. Avernæs, som den eneste hotelkæde i Danmark, fået sølvmærket. Overrækkelsen fandt sted ved Folkemødet i Allinge på Bornholm, hvor Økologisk Landsforening var til stede.

Selv om Det Økologiske Spisemærke i sølv nu kommer til at pryde Hotel Gl. Avernæs, vil de hoteldirektør Morten Grimsgaard og køkkenchefen ikke udelukkende satse på økologi. Lokale råvarer i sæson vil fortsat spille en vigtig rolle på menuen.

- Vi har en ambition om at gå forrest og inspirere andre i vores branche. Derfor arbejder vi målrettet på tværs af alle seks hoteller for at blive den første CO2-positive hotelkæde i Danmark. Og i den forbindelse er økologien naturligvis også i fokus. Derfor er vi meget stolte over, at hele kæden nu har fået sølvmærket, siger Morten Grimsgaard.

Det Økologiske Spisemærke, der er en statslig certificering og mærkningsordning for spisesteder i Danmark, uddeles og kontrolleres af Fødevarestyrelsen. Mærket viser, hvor stor en del af de indkøbte føde- og drikkevarer, der er økologiske, og findes i tre varianter: bronze (30-60%), sølv (60-90%) og guld (90-100%).

Vi elsker økologi, og der er ingen tvivl om, at økologi også er det bedste for naturen og vores miljø. Men vi satser ikke på økologi for enhver pris.

Morten Grimsgaard, direktør Gl. Avernæs

Annonce

Ikke for enhver pris

- Vi elsker økologi, og der er ingen tvivl om, at økologi også er det bedste for naturen og vores miljø. Men vi satser ikke på økologi for enhver pris, siger Morten Grimsgaard.

Han mener ikke, der bør flyttes fødevarer rundt på hele kloden, hvis man kan undgå det.

- Og det kan vi nemt undgå både her på Sydvestfyn og i vores øvrige hotellers lokalområder. Vi er nemlig velsignet med fødevarer i verdensklasse, som dyrkes, avles og fremstilles lige i nærheden. Det giver derfor ingen mening for os at servere eksempelvis økologiske kartofler fra Spanien, hvis vi kan få leveret en bæredygtigt frembragt type fra lokalområdet. Vi bruger generelt frisk dansk frugt og danske bær fra vores lokalområder og holder os fra det, der kun kan importeres langvejs fra, forklarer Morten Grimsgaard.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Klumme: - Jeg kan naturligvis godt følge, at det skaber en vis ulighed, hvis Louises forældre hyrer Medina til at komme og optræde med popcorn-maskiner og lysshow

Annonce