Annonce
Lokalavisen Assens

Godt gået, Hans og Kenneth...

Godt gået. Igen.

Så enkelt kan det siges om det efterhånden landskendte makkerpar Hans Hansen og Kenneth Tuelund Hansen, der for sjette år i træk har været på landevejene for at samle penge ind til syge børn på danske hospitaler. I år på Bornholm.

Når årets regnskab er gjort op i denne uge, vil det indsamlede beløb med stor sandsynlighed være på den rigtige side af 300.000 kroner - og næsten 100 gange større end ved vandrepremieren i 2016.

Annonce

Det sker tilmed i et år, hvor de to velgørere er blevet væsentlig mindre eksponeret i de landsdækkende elektroniske medier i forhold til sidste år, hvor danskerne lærte at kende de to raske vestfynboer i blandt andet TV-Avisen og Go' Morgen Danmark.

Bag det hele står en dedikeret fanskare, der tilsyneladende vokser år for år og sender masser af gode tanker og penge til Hans og Kenneth.

Det er svært at forudse, hvor det hele ender. Øvelsen for Hans og Kenneth bliver at holde fast i det oprindelige udgangspunkt og undgå at lade sig gribe med af alt for meget hype omkring de årlige vandreture. I år var der skruet ned for indtagelsen og eksponeringen af de kendte små to-centiliters Underberg-flasker, og det klædte vandreturen.

Aflutningen på turen var også anderledes i år, fordi det hele blev rundet af med en koncert på Torvet i Assens og med en opbakning, der var til at få øje på.

Man har lov til at undre sig over, at det er to gutter med vandrestøvler og rygsæk, som sørger for at den vestfynske købstad igen har noget at snakke om - og igen kan feste sammen.

Assens har længe før coronaen satte alt i stå trængt til et eller flere arrangementer, der kan "sparke røv", og hvis det gribes rigtig an, kan Vandrekoncerten godt idé- og produktudvikles, så der kommer endnu flere aktører på banen.

Det er nemt at blive irriteret over, at Assens som den eneste by på Fyn ikke i år kan tilbyde det sædvanlige flotte set-up, når de gamle bevaringsværdige træskibe lægger til i havnen torsdag den 29. juli.

Men det er værd at huske på, at træskibsarrangementet i Assens i flere år har været det største og flotteste, som træskibene har deltaget i rundt om på Fyn, og at der de senere år har været boder på Torvet og andre aktiviteter bundet op på træskibsbesøget. Det siger sig selv, at det ikke har været nogen nem opgave for Assens Kommune at langtidsplanlægge træskibsbesøget i Assens i forårsmånederne, hvor corona-pandemien stadig stillede flere spørgsmål, end den gav svar.

Assens skal nok vende stærkt tilbage og for fulde sejl næste år.

Til sidst en lille opfordring til også at bakke op om de mange musikarrangementer, som i disse måneder finder sted i gårdanlægget i kulturhuset Tobaksgaarden i Assens. Programmet består af hele 19 udendørs sommerkoncerter med en perlerække af gode danske musiknavne.

Det er ganske vist ikke gratis - men det er godt...


Man har lov til at undre sig over, at det er to gutter med vandrestøvler og rygsæk, som sørger for, at den vestfynske købstad igen har noget at snakke om - og igen kan feste sammen

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

En kæmpe stor tak

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

SF i Assens: Lyt til vælgerne

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Ejendomsmæglerfirma mangler plads efter kun et år i Assens: Flytter ind i bankejendom

Lokalavisen Assens

Det er slet ikke nok: Borgmester i stort opråb om mangel på tests - kommuner som Assens står dog næppe forrest i køen

Lokalavisen Assens

Et radikalt børneløfte

Lokalavisen Assens

Det sørme - det sandt - december: Assens skruer op for julen

Lokalavisen Assens

Butiksfolk holder vejret: Her er de klar til at give årets store julefest 'fuld skrald', hvis smittetallet ikke eksploderer

Lokalavisen Assens

Sukkerfabrikken blev revet ned, men roechefens træ overlevede: Nu er det blevet til et flot juletræ

Lokalavisen Assens

Lokalavisen Assens beklager: Omslaget på denne uges avis er en valgannonce - og ikke journalistik

Lokalavisen Assens

Prisbelønnet film fik gallapremiere i købstad: Ingrid fra Brylle fik stor gensynskrammer af Flora Ofelia

Lokalavisen Assens

Husker du følelsen af at 'rulle' ned ad vænget på otte hjul? Michael tager dig med på nostalgisk tur i hallen

Lokalavisen Assens

Konkurrencesituationen i byen er hård: Fakta-butik lukker og slukker inden jul

Lokalavisen Assens

Er Jordbassinerne forurenet?

Lokalavisen Assens

Fitness World forlader Assens - ny fitnesskæde rykker ind

Lokalavisen Assens

Bosætning og omsætning er vejen – ikke kreativ regnskabsteknik

Lokalavisen Assens

- Du kommer ind ad døren på rådhuset, efter du har sprittet hænderne af, og så kommer problemerne ...

Lokalavisen Assens

Et holdbart løft af velfærden

Lokalavisen Assens

Fandt mus i Aldi: - Vi har gjort grundigt rent og åbner igen torsdag morgen

Lokalavisen Assens

Jordbassiner, arbejdspladser og handelsliv

Lokalavisen Assens

Aldi er lukket: - Vi undersøger, om der er mus i butikken

Lokalavisen Assens

Assens er landets største græskarkommune

Lokalavisen Assens

Hård retorik fra Ashil Farokh

Lokalavisen Assens

Keramiker har slået sig ned i Flemløse: Nu former Jane selv sit job

Annonce