Haarby-familie testede skinnecykling: Det hele fungerede fint

De gæve folk, der i begyndelsen af 1880’erne tog fat på at anlægge jernbanestrækningen fra Tommerup St. til Assens, havde næppe forestillet sig at skinnelegemet i dag udelukkende benyttes til at cykle på.

Det sidste persontog på banen kørte i august 1999 som en særkørsel for Dansk Jernbaneklub, men allerede i april året før var de første skinnecykler sendt afsted fra banearealet i Tommerup Stationsby med kurs mod Glamsbjerg under festlig deltagelse af Det Fynske Salutbatteri.

Siden er der trampet i hundrede tusinder af kilometer på skinnecyklerne på jernbanestrækningen, der ligger som en sytråd gennem Assens Kommune. Nogen vil nok driste sig til at påstå, at skinnecykling ligefrem er den største turistaktivitet i kommunen. Sikkert er det i hvert fald, at skinnecykelprojektet har forstået at holde populariteten i sporet siden starten for 22 år siden.

Det skyldes måske, at alle – store som små – kan have fornøjelse af at trampe i pedalerne eller blot lade sig transportere på skinnecyklerne, mens andre gør det grove trædearbejde.

Børnefamilien Abildgaard/Jensen fra Haarby lod sig overtale til at teste en skinnecykeltur mellem Glamsbjerg og Nårup. Familien består af parret Julie Abildgaard og Kim Jensen samt Julie Abildgaards to børn, Emilia på 7 år og Victoria på 10 år.

Julie Abildgaard har prøvet af køre skinnecykling en enkelt gang for flere år siden, mens familiens tre øvrige medlemmer glæder sig til jomfruturen.

Efter at have betalt 200 kroner i leje for fire timer og lagt et depositum på 350 kroner hos tankstationen Circle K i Glamsbjerg, sætter familien kurs mod den tidligere station i byen, hvor skinnecyklerne er linet op på rad og række.

- Jeg synes, 200 kroner er en rimelig pris for fire timers skinnecykling for fire personer. Det er nok svært at finde andre aktiviteter med børnene som er meget billigere, mener Julie Abildgaard.

Først skal cyklen låses op med en nøgle, og så skal de to sadler sættes på. En opgave, der ikke volder problemer af nogen art. Men familien får ikke låsekæden med på turen.

- Det kunne vi se, at andre gjorde, men det havde vi ikke fået nogen besked om, siger Julie Abildgaard.

Efter bare 50 meters kørsel rammer familien den første overkørsel. Dem er der flere af, og hver gang gælder det om at tage sig i agt. Lilleskov Teglværk, der driver skinnecyklerne, satte sidste år nye bomme op ved samtlige overkørsler, og de er enkle og nemme at håndtere. Det bliver hurtigt en opgave for Emilia at stige af cyklen og løfte bommen, så familien kan passere vejen.

Det er en af styrkerne ved skinnecykling, at man kan bestemme sit eget tempo og lægge sin egen køreplan. Flere steder på den næsten 30 kilometer lange strækning mellem Tommerup St. og Assens findes der rastepladser med borde og bænke. Familien snupper da også et par pauser, når udsigten kræver det, eller når der lige skal pustes en gang ud.

Inden afgangen fra Glamsbjerg er familien betænkelig ved, om vegetationen langs banen kan give rifter på ben og arme.

- Men det var slet ikke noget problem. Der var fint klippet hele vejen, så det var kun få gange, at vi lige skulle tage os i agt for ikke at få en gren i hovedet, fortæller Julie Abildgaard.

Familien møder fire andre skinnecykelhold på ruten til Nårup. Der er ingen vigespor på strækningen, så når to skinnecykler skal passere hinanden, bliver man nødt til at stige af cyklen og løfte den af sporet. Det kræver både en smule teknik og lidt fysik - men man kan jo altid bede det modkørende hold om en hjælpende hånd. I Nårup og Ebberup findes der drejeskiver, der letter arbejdet.

Turen til Nårup tager 40 minutter, og da familien når frem, kan den hurtigt konstatere, at flere andre skinnecyklister har besluttet sig for at gøre Nårup til endestation. Det skyldes uden tvivl stedets fortræffeligheder, for bag Nårup Station ligger naturområdet Galaksen - et større fællesareal med svævebaner, boldplads, legeplads og bålplads. Desuden er der cirka lige langt til Nårup fra Glamsbjerg og Tommerup St., og det gør holdepladsen i den lille landsby til en overkommelig destination.

Ved Galksen får familien hurtigt en time til at gå. Først tømmes den medbragte frokostkurv med de smurte sandwich, og snart indtager pigerne legepladsen sammen med Kim, der må sende Emilia og Victoria ud på mange ture på svævenbanen.

På hjemturen vælger familien at sætte lidt mere fart på cyklerne, og efter knap tre timer er familien tilbage ved udgangspunktet i Glamsbjerg.

- Det hele fungerede fint. Pigerne syntes, det var sjovt at prøve, men de var dog en smule skuffede over, at de ikke kunne træde cyklen, fordi de ikke kunne nå pedalerne fra sadlen. Måske var det en god idé, hvis der i posen med udstyr fulgte et par træklodser med til at spænde på pedalerne, så børn og unge også kunne prøve at cykle, siger Julie Abildgaard.