Annonce
Lokalavisen Assens

Hjælpepakke genstarter Assens: Her er fem fede sommeroplevelser

Mange danskere holder ferie i Danmark denne sommer grundet corona-situationen. Men hvad skal man lige finde påat lave? Det hjælper initiativet "Genstart Assens" dig med. Arkivfoto: Martin Kloster
Annonce

Sommerprogrammet bliver let fyldt ud på grund af initiativet Genstart Assens, som Assens Kommune har lavet i samarbejde med Udvikling Assens.

Lokalavisen Assens' journalist Amalie Klitgaard har udplukket fem fede sommeroplevelser, som hun selv overvejer at tage til. Da smag og behag jo er forskellig, skal du tjekke hele programmet ud på www.visitassens.dk.

1

Sommerkoncerterne kommer ikke til at foregå ligesom her, hvor koncertgængerne står tæt under en Kim Larsen koncert på Tobaksgaarden i 2016. Arkivfoto: Kim Rune

Normalt ville jeg have været til omkring 10 koncerter, når vi når juli måned. Som mange andre musikhungrende danskere fryder jeg mig over, at vi igen kan få sanserne rystet godt igennem af lydbølger, selvom det er under lidt andre omstændigheder.

Over sommeren afholder Tobaksgaarden i Assens 14 koncerter i deres gårdmiljø. Scenen indtages af alle typer musikere fredage og lørdage; lige fra den grænsesøgende trubadur Bisse til groovy, funky, souly Chris Grey & The BlueSpand.

2

Halvøen Torø ved Assens er kendt for sin smukke natur. Torø har været privatejet en del år, blandt andet af den lokale Plum familie. I dag er den ejet af Danmarks lærerforening, som også har tre kolonihuse på Torø. Ellers er øen ubeboet. Der er offentlig adgang til strandene rundt om øen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Smuk, uberørt natur. Historiske vingesus. Gullaschbaronen Harald Plums ejerskab. Som nytilflytter er det en af mange områder i Assens Kommune, som jeg gerne har vil besøge og lære mere om.

Det kan man på de tre vandringer på Thorsø, som ligger udenfor den gamle fiskerby, Thorøhuse et par kilometer syd for Assens. De foregår søndag den 19. juli, 16. august og 20. september.

Der er mange flere guidede naturoplevelser at vælge mellem, som en naturtur til Bågø eller lystfiskertur på Helnæs.

3

Bibliotekar Heidi Mørch er her fotograferet under en højtlæsning i Frederik Ernsts Have i 2019. Arkivfoto: Martin Kloster

Muligheden for komfortabelt at begive sig på eventyr er noget af det, som tiltrækker mig ved højtoplæsning. Samtidig kan litteraturen være et åndehul i en travl hverdag eller sommerferie.

Derfor titter jeg højst sandsynligt forbi til stemningsoplæsning i Frederik Ernsts Have, hvor AssensBibliotekerne hver onsdag indtil den 29. juli læser op.

4

Formålet med robotcampen er at udvide børnenes horisont og kunnen til at kunne tage flere digitale ressourcer i brug i derse hverdag. Billedet er fra Bramdrup Skole i Kolding og deres valgfag robotteknologi. Arkivfoto: Christer Holte

Sommerferien er til at slappe af. Men den kan også bruges til at lære.

Hvis jeg stadig gik i 3.-6. klasse, ville jeg tage et kig på Robotcampen på Brylle Skole, som foregør den 27.-31. juli. Her står skemaet på interaktiv brug af comptuer, programmering og robotter, hvor man gennem leg forsøger at kode robotter, battle med dem, skrive programmer og lave små apps.

Der findes et væld af andre gratis sommerferieaktiviteter for børn på Assens Kommunes hjemmeside.

5

Det fælles event "Hele Assens Kommune spiser sammen" kan blandt andet opleves på Helnæs Kro, Vissenbjerg Storkro og Cafe Gaardhaven i Tommerup. Arkivfoto: Roland Petersen

Det sidste arrangement, jeg vil nævne på min top fem liste over sommeraktiviteter, er "Hele Assens Kommune spiser sammen", som foregår på forskellige 13 restauranter, hoteller og kroer den 16. juli og den 21. august.

For det første er det fedt, fordi det skaber en fremragende sammenhængskraft at spise sammen. For det andet, fordi det er en god måde at støtte den lokale hotel- og restaurationsbranche, som har været hårdt ramt af covid-19-krisen.

Tilmelding skal ske direkte til det enkelte restaurant/spisested.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Bryllup

Annonce