Annonce
Lokalavisen Assens

I lille landsby står borgere sammen: Vil huse 40 ukrainske flygtninge på nedlagt friskole

Det er i lokalerne i Landsbyens Hus i Jordløse, at der inden længe kan komme overnattende ukrainere, hvis der er behov for det. Bestyrelsen for stedet samt lokale kræfter i lokalområdet arbejder nemlig på at kunne indkvartere omkring 40 personer midlertidigt. Derefter er planen og håbet, at lokale familier kan tage imod nogle af de ukrainske familier. Arkivfoto: Daniel Kofoed
i Jordløse er man klar til at hjælpe med en seng at sove i, hvis nogle af de ukrainere, der lige nu kommer til Danmark, skulle have brug for det.

Jordløse: - Det er en frygtelig situation, de er i, og derfor skal vi træde til så godt, vi kan. Og vi har en masse lokale kræfter, der godt vil hjælpe.

Sådan siger Jakob Steen Andersen, formand for Landsbyens Hus i Jordløse, om den situation, som flere ukrainere lige nu står i.

Han er sammen med den øvrige bestyrelse og flere lokale kræfter gået sammen om at åbne dørene til Landsbyens Hus, så nogle af de ukrainere, der kommer til Danmark, har en seng at sove i. Stedet har plads til at indkvartere omkring 40 personer i Landsbyens Hus' lokaler, der tidligere har fungeret som skole.

Annonce

- Vi har rammerne til at huse en masse mennesker. Der er mulighed for sovepladser i musiksalen. Samtidig kan børnehaven lave arrangementer for børn i de små aldre, vi har fodboldbanerne, og vi har et stort køkken til at lave noget mad sammen, så vi har alle de aktiviteter, der skal til i hverdagen, siger Jakob Steen Andersen.

Det er en frygtelig situation, de er i, og derfor skal vi træde til så godt, vi kan. Og vi har en masse lokale kræfter, der godt vil hjælpe.

Jakob Steen Andersen, formand for Landsbyens Hus i Jordløse

Han understreger dog samtidigt, at det er en midlertidig løsning, og at Landsbyens Hus ikke kan have permanent overnattende gæster.

Derfor forsøger lokale kræfter at finde familier i Jordløse og omegn, der vil lægge hus til de ukrainske familier.

Mandag i den kommende uge holdes der generalforsamling i Landsbyens Hus, hvor man skal drøfte situationen.

- Her skal vi fremlægge, hvad vi har indtil videre, men lige nu er det meget lidt, fordi situationen ændrer sig så hurtigt. Men vi arbejder på at finde familier, der kan have nogle boende, siger Birthe Grubbe, som er en af de lokale i Jordløse, der har stillet sin hjælp til rådighed.

Registrering hos kommunen

Bestyrelsen i Landsbyens Hus har været i kontakt med Assens Kommune for på den måde at komme i kontakt med en hjælpeorganisation, der kan bistå med hjælp. Det venter man nu på.

- Næste skridt er at blive tilkoblet en hjælpeorganisation, der kan hjælpe os, siger formanden for Landsbyens Hus.

De frivillige, der har overtaget den gamle skole i Jordløse, arbejder på at få ukrainere indkvarteret - midlertidigt. Arkivfoto: Daniel Kofoed

På kommunens hjemmeside kan man registrere sig, hvis man som privatperson ønsker at stille sin hjælp til rådighed. På den måde har kommunen også et overblik over, hvor der bliver indkvarteret ukrainere, og kommunen er klar, hvis der bliver behov for en større indsats lokalt.

Med opslag på sin hjemmeside har Assens Kommune i løbet af det første døgn fået over 40 henvendelser. Primært fra borgere som er villige til at huse flygtninge.

- Det er vi meget taknemmelige for, siger Torben Christiansen, der er arbejdsmarkeds-, beskæftigelses- og borgerservicechef i Assens Kommune.

Lige nu er der ikke kommet nogen meldinger om, at der er ukrainere på vej til Jordløse, men Jakob Steen Andersen og de øvrige lokale hjælpere i landsbyen er klar med hjælp, hvis det skulle ske.

I første omgang har Assens Kommune indrettet sengepladser på den gamle skole i Gummerup, men kommunen har oplyst, at man også er på udkig efter andre steder såfremt, det bliver nødvendigt.

Landsbyens Hus afholder generalforsamlingen mandag 7. marts fra klokken 19.

Annonce
Lokalavisen Assens

Nu bliver de første snublesten lagt i Assens

Annonce
Lokalavisen Assens

Tilbygning rives ned og bygges op igen: Nye og mere moderne toiletforhold på vej på havnen

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Peter Schmeichel drager på sin første turné - giver én koncert på Fyn: Faren insisterede på, at han skulle lære et instrument

Lokalavisen Assens

Efter 32 år med blomsterbutik i Assens: Åse har sidste arbejdsdag 31. maj

Lokalavisen Assens

Ægteparret Sanne og Jesper knokler løs i lille fodboldklub: - Vi tæller ikke timerne

Lokalavisen Assens

Kathrine og Andreas brænder for musicalgenren: Nu arrangerer de stor støttekoncert i Ebberuphallen

Lokalavisen Assens

Familiefaren, forskeren og formanden vinder stor  hæderspris: Når de andre går i seng, begynder han på sit andet arbejde

Annonce