Annonce
Lokalavisen Assens

Innovationscenter er klar til at slå dørene op

Claus Valsøe glæder sig til at slå dørene op helt officielt til Innovationscenter Assens. Arkivfoto: Robert Wengler
Kontorfællesskabet i Østergade 78, Assens, holder snart åbent hus.
Annonce

Assens: Åbningsdatoen blev i første omgang rykket fra marts til april.

Så kom corona-krisen og satte det hele på stand by, men nu er Innovationscenter Assens atter klar til at holde åbent hus på Østergade 78 i Assens.

Det sker fredag 21. august, oplyser personen bag, Claus Valsøe.

Nedlukningen har desuden betydet, at innovationscentret har god plads ved skrivebordene, da situationen ifølge Valsøe har betydet flere benspænd for iværksættere, som han satser på at kunne tiltrække til nogle af de 16-18 siddepladser i kontorfællesskabet på mere end 900 kvadratmeter, inklusiv en stor kælder.

- Der var fire-fem stykker, der meldte sig på banen, men to-tre af dem har måttet lukke helt ned, og to andre bliver siddende hjemme lidt endnu, siger Claus Valsøe, der selv har fire virksomheder med i alt fem ansatte, der holder til i innovationscentret.

Annonce

- Vi er i gang

Også den unge iværksætter Mathias Villadsen er rykket ind med sit webbureau UniQWeb.

- Vi er i gang, men vi har med vilje ikke buldret en frygtelig masse frem, konstaterer Claus Valsøe.

Han håber, at enten borgmesteren eller viceborgmesteren deltager til åbent hus-arrangementet. Og så nævner han, at det er muligt for eksempelvis foreninger og andre at booke sig ind og bruge møde- og foredragsfaciliteterne på stedet.

Østergade 78 har stået mere eller mindre tom, siden Fyens Stiftstidende og Lokalavisen Assens rykkede ud i 2017.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce