Annonce
Lokalavisen Assens

Irfan åbnede café og steakhouse i Assens for fire år siden: Nu har han nyheder på menukortet

Irfan Biskin åbnede Café og Steakhouse Diyar i februar 2017. Stedet er opkaldt efter hans 12-årige søn. Foto: Søren Plovgaard
Irfan Biskin havde en god sommer i Café og Steakhouse Diyar i Assens. Efteråret blev mere stille, men nu er han snart klar med en række nyheder.
Annonce

Assens: Pizzabuffet til 49 kroner for voksne og 29 kroner for børn og gratis salatbar.

Sådan lyder et helt aktuelt tilbud fra 43-årige Irfan Biskin, der siden februar 2017 har drevet Café og Steakhouse Diyar i Østergade i Assens.

- Jeg er klar med et helt nyt menukort. Tidligere har jeg justeret det lidt, men denne gang er der kommet rigtig mange nye retter på kortet, siger Irfan Biskin.

Diyar tilbyder pizza-buffet fra den 11. december - og resten af året kan man spise i pizzabuffeten til halv pris. Privatfoto

Pizzatilbuddet gælder fra fredag den 11. december og resten af året. Herefter hedder det 99 kroner for voksne og 59 kroner for børn.

- Jeg har mange venner og kolleger i Jylland, og de fortæller, at de har stor succes med pizzabuffeter. Så nu vil jeg også prøve det i min restaurant i Assens, siger Irfan Biskin, der dog samtidig understreger, at han ikke er i færd med at omdanne Diyar til en pizzarestaurant.

- Vi har stadig alle de kendte burgere, steaks og pastaretter på menukortet, men der også blevet plads til flere helt nye desserter og clubsandwiches, siger Irfan Biskin.

Annonce

I fulde omdrejninger

Han kom til Danmark for 11 år siden fra millionbyen Diyarbakir i den kurdiske region og bor i dag i Tarup sammen med sin kone Altun, der arbejder som sosu-assistent på Psykiatrisk Afdeling på OUH, og parrets to børn på 12 og tre år.

Den ældste søn Diyar har lagt navn til caféen i Assens og pizza- og burgerrestauranten i Læssøegade i Odense, som Irfan Biskin nu har drevet med stor succes i ti år.

Irfan Biskin er igen klar til at betjene gæsterne i Café og Steakhouse Diyar i Assens efter at have holdt lukket i nogle uger i efteråret. Han kom til Danmark for 11 år siden og altid været vant til at klare sig selv. For ti år siden åbnede han pizza-og burgerrestauranten Diyar på hjørnet af Læssøegade og , og den er i dag en af de største af sin slags i Odense. Foto: Søren Plovgaard

Irfan Biskin fortæller, at han og personalet kan se tilbage til travl sommer i Assens med mange spisende gæster både ind i caféen og på serveringsarealet udenfor, hvor der er plads til 25 gæster.

- I efteråret er det så gået lidt i stå blandt andet på grund af coronarestriktionerne, og vi har også haft en kloakskade i kælderen, så vi har holdt lukket i nogle uger. Men fra fredag den 11. december er Diyar igen oppe i fulde omdrejninger, lover Irfan Biskin.

De første måneder holder Café og Steakhouse Diyar åbent fra klokken 16 til klokken 21, og restauranten satser også på take away-publikummet.

- Vi har altid 20 procent rabat på takeaway, understreger Irfan Biskin.

Burgeren er stadigvæk den mest populære ret på menukortet his Diyar. Den fås i fem forskellige udgaver. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Netto kommer til Skallebølle

Lokalavisen Assens

Allstars i Assens

Annonce