Annonce
Lokalavisen Assens

Jan sagde sin efterløn op: Nu ejer han tre dametøjsbutikker

65-årige Jan Klausen gik på efterløn sidste år, men da han fik tilbuddet om at overtage butikskæden Den Nye Strøgbutiks tre dametøjsforretninger, slog han til og vendte tilbage på arbejdsmarkedet.

Assens: Det er snart 45 år siden, Jan Klausen blev udlært i forretningen Hobby Sport i Odense.

Nu vender den 65-årige tidligere salgsleder på Lokalavisen tilbage til butiksfaget.

Jan Klausen har købt dametøjskæden Den Nye Strøgbutik, der har forretninger i Assens, Middelfart og Tarup Center i Odense, af indehaver Susanne Knudsen.

Annonce

Hun har valgt at afhænde sine forretninger på grund af sygdom. Overtagelsen er sket med virkning fra 1. juni.

Jan Klausen er ikke ukendt med Den Nye Strøgbutik. Han har gennem en del år hjulpet Susanne Knudsen med forskellige arbejdsopgaver som markedsføring og kørsel af varer mellem de tre butikker.

Jan Klausen gik på efterløn i oktober sidste år, men nu har han fået mod på at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Og han skulle kun bruge et par uger til at nikke ja til købet af de tre dametøjsforretninger, da han fik tilbuddet.

- Efter 30 år i avis- og annoncebranchen kender jeg jo lidt til hele rumlen i tøjbranchen, men ellers skal jeg i gang med at drage mine egne erfaringer. Jeg syntes, jeg havde nogle gode år i mig endnu, men når man har rundet 62-63 år, er det ikke nemt at komme ind på arbejdsmarkedet, siger Jan Klausen.

Hele personalet fortsætter som hidtil, og der ændres ikke umiddelbart noget ved Den Nye Strøgbutiks koncept. Butikken sælger tøj til piger og plus-piger.

Et drømmescenarium

Susanne Knudsen vil fortsætte med at komme i butikken i Assens nogle timer om ugen og assistere Jan Klausen med forskellige opgaver.

- Som situationen har været for mig med sygdom, er jeg rigtig glad for, at det er Jan, der har overtaget butikkerne, fordi han ønsker at føre dem videre som før. For mig er det lidt af et drømmescenarium at få solgt butikkerne på denne her måde, og jeg både tror og håber, at vores mange kunder vil bakke Jan op, siger Susanne Knudsen.

Jan Klausen har 30 års erfaring fra mediebranchen. Nu skifter han spor og skal til at drive tre dametøjsforretninger. Foto: Søren Plovgaard

Hun etablerede sin første butik for 10 år siden i Østergade 51 i Assens. For otte år siden flyttede hun forretningen over på den modsatte side af Østergade i Assens, og siden har hun udvidet med butikker i Østergade i Middelfart og senest i Tarup Center.


For mig er det lidt af et drømmescenarium at få solgt butikkerne på denne her måde, og jeg både tror og håber, at vores mange kunder vil bakke Jan op,

Susanne Knudsen, Den Nye Strøgbutik


Jan Klausen og Susanne Knudsen forventer at holde en officiel reception til efteråret.

Den Nye Strøgbutik har eksisteret i Assens i 10 år. Siden er der også kommet butikker til i Middelfart og Odense. Foto: Søren Plovgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Den 28-årige storbypige Pernille er vendt hjem - til Gl. Brydegaard: - Jeg vil ikke undvære mit arbejdsliv på landet

Lokalavisen Assens

Forfatter besøger boghandel

Annonce