Annonce
Lokalavisen Assens

Jeg er på en måde mere ligeglad med, hvad folk tænker og siger

"Mit liv lyder lidt måske lidt kedeligt og trist, ikke sandt? Men jeg er generelt også så kedelig, at får tæller mig, når de skal falde i søvn, men det er mit valg at være kedelig. Det er noget, jeg bestemmer". Sådan skriver vinhandler Henrik Lund Nim blandt andet i sin klumme i Lokalavisen. Arkivfoto: Søren Plovgaard
Annonce

De sidste måneder har coronavirus selvklart fyldt rigtig, rigtig meget hos os alle, men forleden blev jeg bragt tilbage til de gode gamle LGBTIA*-dage, hvor det at være en cis-kønnet midaldrende hvid mand, var noget af det mest utrendy, man kunne være.

Jeg genlæste en grum artikel fra januar, som blev bragt i Politiken, om forholdene på forskellige universiteter i København og især i USA, hvor vi, hvide blegfede halvskaldede mænd, efterhånden er jaget vildt, og hvor vi meget nemt kan komme meget galt afsted, hvis vi bruger et forkert pronomen på en given person.

Nå, men da jeg ikke rigtig tør rode mig ind i den diskussion, da jeg udover at være en utrendy fætter også er en ægte tøffelhelt, vil jeg blot komme med et lille forsvarsskrift for den hvide, midaldrende cis-kønnede mand.

Jeg er selv en af dem. Min seksuelle præference er kvinder. Jeg hedder Henrik, og jeg er 52 år. Ja, da tabte De godt nok kaffekoppen! Det beklager jeg, men den er god nok. Jeg er 52 år. Eller det vil sige, når De læser dette, er jeg faktisk blevet 53 år.

At være i 50’erne er det bedste årti, jeg har oplevet indtil nu. Og 60’erne bliver formentlig endnu bedre, for slet ikke at snakke om 70’erne og 80’erne, men jeg er nu glad for at være i dette sjette årti.

Jeg er på en måde mere ligeglad med, hvad folk tænker og siger. For eksempel: ”Du skal tage at se denne her serie, Henrik”. Hvortil jeg svarer: ”Ved du hvad? Nej, det skal jeg ikke. For en Morten Korch-agtig serie om et badehotel i Vestjylland interesserer mig ikke.”

Mit liv lyder lidt måske lidt kedeligt og trist, ikke sandt? Men jeg er generelt også så kedelig, at får tæller mig, når de skal falde i søvn, men det er mit valg at være kedelig. Det er noget, jeg bestemmer.

Men mit liv er ikke kun ”meljævning og amagerhylde”. For eksempel så jeg i forgårs en dokumentar om en friklatrer, der hele sit liv havde klatret op ad stejle bjergskråninger uden nogen form for sikkerhedsanordninger. Living on the Edge. Det var lige før han klatrede op ad den lodrette væg kun iført gummistøvler og med lidt hvedemel på hænderne for at holde bedre fast, og fordi han havde bagt boller til formiddag.

Han kæmpede som en gal for at komme at op ad denne her bjergside, som gik 800 meter lodret op. Jeg lå på sofaen derhjemme foran fjernsynet, og så på at manden kæmpede for sit liv på bjergsiden. Imens kæmpede jeg min helt egen kamp. En kamp for at holde mig vågen. For det at være vinhandler kan være ganske udmattende, skal jeg hilse at sige.

Og sådan har vi alle vores kampe. For slet ikke at tale om kampene derhjemme bag ligusterhækken. Nogle kvinder siger, at deres mænd ikke lytter. Det har min kone aldrig sagt til mig. Eller.... jeg har i hvert fald aldrig hørt hende sige, at jeg ikke hører efter, hvad hun siger.

Men jeg vil blot fortælle, at vi er mange, hvide midaldrende mænd, der gør vores allerbedste for at være forandringsparate, bløde, hårde, følsomme, lyttende, forstående.... (fortsæt selv listen) hver evig eneste dag.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Bryllup

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce