Paragliding har længe været en populær aktivitet ved Langøredæmningen på Helnæs - og nu har Julemanden også fået øjnene op for stedets fortræffeligheder.
Tirsdag eftermiddag kunne man således observere Julemanden flyve i elegant stil hen over vandet på den sydøstlige side af Langøredæmningen.
Historien røber intet om, hvorvidt Julemanden var på en hemmelig mission til Helnæs, men det forlyder, at klimaforandringerne i det nordligste Skandinavien har gjort, at Julemandens rensdyr Rudolf ikke længere får nok at spise, så den er stærk nok til at trække Julemandens slæde.
Og så må Julemanden jo tage andre metoder i brug...