Annonce
Lokalavisen Assens

Køb lokalt og vind gavekort for 50.000 kr.: Lars' plan skal få flere til at handle lokalt

Lars Drejergaard er menig borger, formand for boldklubben i Tommerup og nu også aktivist, der vil være med til at sætte endnu mere gang i butikslivet i fire lokalsamfund. Foto: Daniel Kofoed.
Der er præmier for mere end 50.000 kroner på højkant, når Lars Drejergaard 14. september sætter gang i en konkurrence i postnummer 5690, der skal få flere til at lægge kronerne i lokale butikker.
Annonce

Tommerup/Verninge/Brylle/Tommerup St.: 45-årige Lars Drejergaard fra Tommerup har en plan.

Han har allerede fået stort set alle butikker i fire forskellige lokalområder med på den. Nu skal han have de lokale kunders opmærksomhed.

I uge 38 søsætter den lokale ildsjæl en kampagne, der skal få flere til at handle lokalt. Kampagnen, eller konkurrencen, som den bliver kaldt, hedder "Vi handler lokalt 5690".

Han har banket på og skrevet rundt til samtlige butikker, behandlere og andre med et fysisk lokale, hvor man købe noget, i Tommerup, Verninge, Brylle samt Tommerup St., og 47 ud af 50 erhvervsdrivende har sagt ja til at være med.

- Konkurrencen går ud på, at borgerne i 5690-området skal handle i de fire byer, og så kan de vinde gavekort til de enkelte butikker, siger Lars Drejergaard.

- Det går i al sin enkelthed ud på, at borgerne skal handle for minimum 150 kroner et sted, og så får de et klistermærke for hver butik, de handler i, forklarer Lars Drejergaard.

- Derefter handler det om at handle i flest mulige butikker. Dem, der vinder, får gavekort til butikkerne. 1. præmien kommer op i 10.000 kroner, siger den 45-årige.

Annonce

Lokale butikker bakker op

Lars Drejergaard uddyber, at de lokale butikker har sponsoreret mere end 50.000 kroner i form af gavekort, og konkurrencen starter 14. september og løber frem til nytår.

Når året rinder ud, så afleverer man sit samlehæfte med diverse klistermærker, og så bliver vinderne af de mange gavekort ellers fundet.

Vi handler lokalt-kampagne, som Lars Drejergaard starter op. Sådan ser reklamen, der kommer til at hænge forskellige steder, ud.
Først lukkede den lokale bager. Dernæst slagteren. Det tændte en ild i Lars Drejergaard, som fik ny næring under corona-krisen. Foto: Daniel Kofoed.

Lars Drejergaard beskriver opbakningen fra butikkerne som "overvældende". Han arbejder til dagligt som greenkeeper i Odense Golfklub og har hverken noget med detailhandlen eller noget lignende at gøre i sin hverdag.

Han er derimod som borger i Tommerup interesseret i, at man opretholder det handelsliv, der nu en gang er. Og som formand for Tommerup Boldklub vil han gerne give lidt tilbage, da det oftest er butikkerne, der støtter foreningslivet.

- Mere butiksliv giver mere liv i byerne. Det holder på huspriserne, gør det et mere attraktivt sted for tilflyttere og er med til at holde gang i foreningslivet. Vi er også afhængige af, at de erhvervsdrivende støtter os, forklarer han.

Lars Drejergaard kom på idéen, da den lokale bager og slagterforretning lukkede i Tommerup, og da coronakrisen så skyllede indover landet, satte han fart i sit projekt.

- Målet er, at vi skal have flyttet noget handel fra andre steder til de fire byer her. Det kan være fra grænsehandel, storcentre i Odense, nethandel eller hvad man ellers kan forestile sig, understreger Lars Drejergaard, der er i fuld gang med at sætte plakater op på gader, stræder og i butiksvinduer.


Mere butiksliv giver mere liv i byerne. Det holder på huspriserne, gør det et mere attraktivt sted for tilflyttere og er med til at holde gang i foreningslivet. Vi er også afhængige af, at de erhvervsdrivende støtter os.

Lars Drejergaard


47 ud af 50 butikker, behandlere og andre med et lokale, man kan købe noget fra, er med i Lars Drejergaards konkurrence "Vi handler lokalt 5690". Foto: Daniel Kofoed.

Sådan foregår konkurrencen

Du kan følge "Vi handler lokalt 5690"-kampagnen via facebooksiden af samme navn.

Kampagnen starter 14. september og slutter 31. december 2020.

Konkurrencen er meldt til Spillemyndigheden, og den går kort sagt ud på at handle i så mange lokale butikker som muligt.

Der er præmier for over 50.000 kroner på højkant, og man får et klistermærker hver gang, man handler for 150 kroner eller mere i de butikker, som deltager i konkurrencen. Dem, der får flest klistermærker på sit samleark, når perioden er overstået, vinder flest gavekort.

Det er kun personer fra 18 år og opefter, der kan deltage. 

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Røde Kors samler ind

Lokalavisen Assens

Cirkus i byen

Annonce