Annonce
Lokalavisen Assens

Kendt for sin supermand-kostume: Nu vil Henrik fra Vissenbjerg i byrådet

Henrik Kirk brænder for Vissenbjerg og Assens Kommunes nordlige del. Nu forsøger han at få en plads i byrådet som kandidat for Venstre. Arkivfoto: Søren Plovgaard
Henrik Kirk er kendt viden om for at netværke, fundraise og crowfunde i et hæsblæsende tempo. Nu har han også fundet tid til at være lokalpolitiker.
Annonce

e

Vissenbjerg: Måske har du set ham rende rundt i en supermand-kostume som farverig toastmaster til drive in-banko i Vissenbjerg.

Måske har du også set ham i færd med med at arrangere knæk cancer-dag eller hænge julepynt op i lysmasterne i byen.

Når der skal være kommunalvalg til november, vil du også kunne se Henrik Kirk på Venstres liste over kandidater.

40-årige Henrik Kirk, der er konsulent ved Carlsberg Danmark i Odense, har besluttet at forsøge sig som lokalpolitiker.

Henrik har aldrig lagt skjul på, at han brænder særligt for det højfynske område af Assens Kommune. I en portrætartikel før jul gav han blandt andet udtryk for, at han synes, at der siden kommunesammelægningen for snart 15 år har været en tendens til, at kommunen har kastet sit fokus på den sydlige del - og særligt Assens.

- Jeg var i sin tid fortaler for, at der skulle oprettes en Højfyns Kommune med Aarup, Tommerup og Vissenbjerg. Vi har ret langt til Assens, hvor rådhuset ligger, men kun få kilometer til motorvejen, sagde Henrik Kirk dengang.

Annonce

Fokus på Højfyn

Han vil stadig have fuld fokus på Vissenbjerg og de omkringliggende bysamfund i sin nye rolle som byrådskandidat for Venstre.

- Jeg vil gerne være med til at gøre området lidt mere ‘lækkert’ for nye tilflyttere og erhvervsvirksomheder. Jeg synes, vi har så mange ting at byde på i området. Natur, idrætsfaciliteter, dagtilbud og skole. Og så har vi erhvervsgrunde liggende lige ved en tresporet motorvej, og det skal vi udnytte til at skabe flere arbejdspladser i området, siger Henrik Kirk.


Jeg vil gerne være med til at gøre området lidt mere ‘lækkert’ for nye tilflyttere og erhverv

Henrik Kirk


Men hvorfor blev det lige Venstre, Henrik Kirk?

- Jeg har altid set mig selv som borgerlig. Jeg synes, at vi har en fantastisk borgmester i Søren Steen Andersen og en dygtig styregruppe i den lokale politiske forening. Og jeg glæder mig til at samarbejde med de andre lokale partifæller og partier, som også kæmper for at få det bedste til området, siger Henrik Kirk.

Henrik Kirk bor centralt i Vissenbjerg. Han har i flere år været engageret i Røverfesten. Arkivfoto: Søren Plovgaard

Henrik Kirk

Henrik Kirk er 40 år. Han levede sine første år i Næsbyhoved Broby.

Familien flyttede til Vissenbjerg, hvor forældrene i flere år drev et supermarked.

Han bor i Vestergade i Vissenbjerg sammen med sin kone Marianne. Parret har børnene Villads, 7 år, og Theo, 6 år, sammen, og i familien er også bonussønnen Noah, 15 år.

Henrik Kirk er senior area manager i Carlsberg med Odense som sit ansvarsområde.

Han har tidligere arbejdet syv år i energidrikfirmaet Cult.

Sidder med i bestyrelsen for Røverfesten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce