Annonce
Lokalavisen Assens

Klar til første skridt i Aarups plan for byvækst

Det nye boligområde ligger her mellem Assensvej, Ørsbjergvej og Møllegyden. De to nordligst beliggende områder er tiltænkt tæt-lav bebyggelse, mens det sydliste er til parcelhusbebyggelse. Tegning: Assens Kommune
Lokalplan giver plads til 29 parcehhuse og 80 boliger opført som tæt-lav bebyggelse
Annonce

Aarup: Det er blot nogle måneder siden, at Assens Kommune vedtog en byvækstplan for Aarup, der fordelt på 14 boligområder giver plads til 350 nye boliger syd for byen. Nu er den første lokalplan på vej.

Den omfatter et privatejet område mellem Ørsbjergvej og Assensvej, som ender, hvor Møllegyden slutter sig til Assensvej. Det har fået navnet Bakkehusene op skal ifølge lokalplanforslaget rumme 29 parcelhuse og 80 tæt-lave boliger.

Det er mange mindre boliger erkender formand for Miljø-, Teknik og Planudvalget Dan Gørtz (V).

- Det er en høj andel af mindre boliger. Det skyldes, at der er et efterslæb, derfor vælger vi at gå op på 75 procent, siger han.

For at sikre, at så mange som muligt får udsigt over landskabet er der i lokalplanforslaget sørget for luft mellem bygningerne. For eksempel må der i parcelhusområderne ikke bygges mindre end tre meter fra skel.

Da der er tale om et barmarks-projekt og dermed et vidtrækkende indgreb i omgivelserne, planlægges et borgermøde om lokalplanen i marts. Lokalplanen vil desuden komme i fire ugers offentlig høring.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Ændringer hos kirken

Annonce