Annonce
Lokalavisen Assens

Klumme: Det er en gave for livet at gå på friskole

Astrid Møllebjerg var elev på Friskolen i Jordløse i otte år. Privatfoto
Annonce

En forårsaften sad jeg på stranden i Brydegård med en håndfuld veninder fra gymnasietiden og nød det gode vejr. Verdenssituationen blev vendt lystigt, og vi har nok lydt som en hel hønsegård. På et tidspunkt drejer snakken sig over i “gamle dage”. Dengang vi gik i folkeskole.

Mine veninder kunne fortælle flere historier, hvor mobning og at være overladt til sig selv i skolegården var omdrejningspunktet. Heldigvis kan de smile og ryste på hovedet af det i dag, men det er ikke uden en vis smerte, at de fortæller om deres 10 skoleår. Den er ganske vist svær at se, men den er dér, skjult i øjnene, hvis man ser godt efter. Den forsvinder nok aldrig, selvom de er blevet voksne og livet går videre.

Som jeg sad der og tænkte tilbage, kunne jeg ikke huske en eneste gang, hvor den slags er overgået mig eller mine klassekammerater. Tværtimod er de ting, der kommer frem i mit hoved, alle minderne om sammenhold, anerkendelse og forståelse.

Forskellen på mine veninders skoletid og min er så simpel, men alligevel så kompleks: jeg har gået på friskole. Friskolen i Jordløse. Det var og er en lille skole, men det skal man ikke lade sig snyde af. Hverken på det faglige eller sociale niveau. Snarere tværtimod.


Jeg husker tilbage på fællestimer om fredagen med masser af aktivitet og opgaver, som vi løste i grupper på tværs af årgangene. Det var spil, lege, grin og et “vi ses på mandag”.

Astrid Møllebjerg, elev på friskolen i Jordløse 2005-2013


Det, som jeg kunne fortælle mine veninder var, at alle blev set hos os, og at de store elever hjalp og passede på de mindre - dét kaldes en skoleven . Det var trygt og godt, hjælpen var altid til at nå, og man turde noget mere, for vi kendte hinanden, store som små. Skulle der opstå konflikter, blev man altid hørt, når man gik til sin lærer, og problemet blev løst med det samme. Der var virkelig nultolerance for mobning. Jeg kan simpelthen ikke huske et eneste tilfælde, hvor der ikke er blevet taget hånd om os.

Jeg husker tilbage på fællestimer om fredagen med masser af aktivitet og opgaver, som vi løste i grupper på tværs af årgangene. Det var spil, lege, grin og et “vi ses på mandag”. Tankerne strejfer tit morgensang, hvor vi hver morgen snakkede, sang og så hinanden i øjnene, inden skoledagen begyndte. Det savner jeg stadig.

Nostalgien væltede ind over mig, da jeg tog på højskole i 2019 og fik lov at synge fra sangbogen igen. Jeg kunne pludselig mærke mig selv som niårig skråle med på “Livet er en morgengave”, “Det er i dag et vejr”,“Livstræet” og mange flere. Det var dansk kulturarv og grundstenene til dannede mennesker der blev lagt til tonerne af vores fællessang, dengang i musiksalen på friskolen.

Pigerne hørte også om vores mange emneuger, hvor den almindelige undervisning i klasserne blev erstattet af en hel uges fordybelse på tværs af årgangene. Jernalder-uge, Harry-Potter-uge og emneuge om jord, ild, luft og vand er bare nogle af de gode minder, der dukker op. Det var fantastisk. Matematikbogen blev erstattet af sten, der blev udvekslet, når vi iført autentisk tøj handlede med hinanden i solen i vores helt egen jernalder.

Viden og læren om historien kom snigende helt af sig selv, mens vi flittigt lavede pileflet og med lerindsmurte hænder var med til at bygge en hytte, som selv en jernaldermand ville have været imponeret over.

Netop det at være ude i solen, eller ude i regnvejret for den sags skyld, og have hænderne i jorden, har også været en væsentlig del af min skolegang på friskolen. Det er skønt at tænke tilbage på alle de dage med himmelhøjt til loftet, som vi har haft på skolens eget grønne område og i Jordløse Bakker. Det er malet klart på min nethinde.

“Vi vil plante et træ, som skal vokse sig stort. Helt op hvor himlen bli’r blå. For vi vil gerne bevare den grønne jord, så den er god at leve på”. Den sang vi tit til morgensang. Og vi gjorde som vi sang; plantede træer og bevarede den grønne jord. Lærte om insekterne, dyrene til lands, vands og i luften. Lærte om årstidernes skiften, naturfænomener, og det var en helt naturlig del af skoledagen, at vi lærte om naturen, og hvordan vi passer på det hele.

Jeg er mine forældre så evigt taknemlig for, at jeg fik muligheden for at gå på Friskolen i Jordløse. Det er en gave for livet at gå på friskole. En gave, som jeg også vil give mine børn, når den tid engang kommer. For de skal selvfølgelig have det bedste af det bedste.

Og dét er Friskolen i Jordløse. En lille skole med et stort sammenhold. En lille skole med tid, tryghed og faglighed.

Det vil jeg uden tvivl skrive under på, som elev gennem otte år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Røde Kors samler ind

Lokalavisen Assens

Cirkus i byen

Annonce