Annonce
Lokalavisen Assens

Klumme: Slå koldt vand i blodet i sommervarmen

Mads Haugaard er klummeskribent for Lokalavisen Assens. Privatfoto
Annonce

Sommer og sol hører oftest sammen med fest og glade dage - i hvert fald for os unge mennesker. Sommeren har i den grad lade vente på sig, men de seneste par uger har temperaturerne været, ja, næsten som at være sydpå. Jeg elsker varmen, og derfor har jeg bestemt ikke beklaget mig over solen har stået skarpt på himlen det seneste stykke tid.

Men netop det med at beklage sig, skal jeg da lige love for, at der er nogle, der har fået gjort, mens varmen har fået et nyk op.

Unge forsamles flere og flere steder på udendørs arealer eller hjemme i haven til en privatfest. Musikken bliver skruet op, det samme gør hyggen, og måske bliver der åbnet en øl eller to mere, og lige pludselig bliver det mørkt. Tiden går bare hurtigt, når man hygger sig. Og så er det, at jeg vender tilbage til det med at beklage sig.

Aldrig før har politiet - og særdeleshed Fyns Politi - fået så mange anmeldelser om for høj musik og støj, som de har fået i august måned. 90 anmeldelser modtog Fyns Politi i den første weekend af august for for høj musik, og det er bare for mange.

Nattelivet er lukket ned, så vi unge har brug for at forsamles andre steder, for vi er bare socialt indrettede mennesker. Vi har brug for at hygge os med vores venner, og ja der er musik en del af det.

Vi er til gengæld helt enige om, at alt skal være med måde. Det er tilladt lige at tænke, at måske man lige skulle skrue en anelse ned, nu når klokken er på den anden side af midnat. For der er jo andre mennesker, som måske ikke synes, at det er det fedeste, når Gilli rapper et nummer klokken tre om natten. Der må vi unge godt tænke os en anelse om.


Jeg siger ikke, at det er okay at høre larmende højt musik til langt ud på natten, men der skal bare findes en balance hos begge parter.

Mads Haugaard, klummeskribent


Når det så er sagt, så er jeg ved at være godt træt af folk, der går i for små sko - det gælder egentlig i flere sammenhænge. Som før beskrevet, må man som ung gerne tænke selv, men måske skulle man, som den person, der er træt af for høj musik, prøve at gøre en lille smule ved støjen selv, i stedet for bare at søge politiet med det samme.

Jeg siger ikke, at det er okay at høre larmende højt musik til langt ud på natten, men der skal bare findes en balance hos begge parter.

Et simpelt forslag kunne være at søge en dialog med de unge, og jeg er overbevidst om, at hvis man beder os festglade unge om at skrue lidt ned, i stedet for at gå direkte til politiet, som også har andet at lave end at køre rundt og tysse på unge, vil man nok møde forståelse. Nu har jeg ikke selv været indblandet i noget lignende, men jeg mener bare, at begge parter gerne må mane en anelse til besindighed, inden man aktiverer alle alarmklokker.

Dialog kan løse meget, og der er ingen grund til at ødelægge en ellers hyggelig sensommer-aften med politiet, som også selv har andet at tage sig til. Hvis man som ung holder en fest, kunne det samtidigt være en god idé lige at meddele naboerne det, så man allerede der er på forkant.

Vi skal nødigt have opbygget et samfund, hvor man ikke kan hygge sig med lidt god musik i haven en varm sommerdag. Så går vi simpelthen i for små sko, hvis man ikke kan det i fremtiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Røde Kors samler ind

Lokalavisen Assens

Cirkus i byen

Annonce