Annonce
Lokalavisen Assens

Klumme: Tak for lort

Godt naboskab kan vise sig på mange måder - også i form af et stort læs hestemøg. Foto: Asta Bjørn Sørensen Bang
Annonce

- Jeg kender ingen, der bliver så glad for at få en gang lort, som dig.

Ordene er min mands, og de faldt, da jeg forleden aften jublede over, at en sød nabo netop havde parkeret en trailer fyldt med hestemøg på vores grusvej. Vi kunne bare sige til, når traileren var tom, så skulle hun nok hente den igen. Og levere en ny.

Min mand har en pointe. Men det skal selvfølgelig være den rigtige slags lort.

Den slags, der får majsplanter, kartofler og gulerødder til at strutte af saft og kraft. Det er bedst, hvis lorten kommer fra en hest, en høne eller sågar en due - min svigerfar leverer den fineste duemøg, du kan forestille dig. Den får køkkenhaven til at gro med en næsten uhyggelig kraft.

Der er noget instinktivt tilfredsstillende i at skovle et affaldsprodukt, som endda kommer fra et par tilfredse fritgående dyr, op i sine bede og vide, at bedene kvitterer med de lækreste grøntsager til spisebordet næste år. Nye kartofler, sukkerærter, dild, jordbær, grønkål, jeg kunne blive ved.


Heldigvis er der andre end mig, der er glade for lort. Jeg har endda en veninde, som ønskede sig hønsemøg til sin køkkenhave i fødselsdagsgave.

Lærke Bjørn Bang, journalist


De vokser uden spor af noget kunstigt, og uden, at det har kostet mig en krone. Og uden, at nogen skal bruge ressourcer på at bortskaffe det møg, som jeg i stedet kan bruge i haven.

Win-win, hvis du spørger mig.

Heldigvis er der andre end mig, der er glade for lort. Jeg har endda en veninde, som ønskede sig hønsemøg til sin køkkenhave i fødselsdagsgave.

En anden veninde fortæller, at hendes mor har kørt møg hele vejen fra Jylland til Hvidovre (hun skulle alligevel den vej), da datteren skulle have etableret køkkenhave bag sit rækkehus.

Måske ligger det i opdragelsen, for hendes mor (altså min venindes bedstemor) havde altid en tom kasse med, når hun cyklede ad de jyske veje for at besøge sin søn. I kassen samlede hun hestemøg, hun fandt på vejen. Hun vidste også, at møg er guld til haven.

Tænk, at hestemøg på den måde kan trække tråde og vække genklang gennem generationer af haveglade mennesker.

Men træerne vokser ikke ind i himlen, selv ikke med et gedigent skud duemøg, og lorten viser sig ind imellem som noget værre møg.

Som for eksempel, da jeg en dag havde glemt at læsse de sække med duemøg, jeg havde hentet hos min svigerfar, ud af bilen, før jeg tog på arbejde en varm dag. Uden at afsløre for mange detaljer, kan jeg fortælle, at de 30 minutters køretur efter endt arbejdsdag har været sjovere.

I foråret fik jeg skældud af min toårige søn, da jeg gik i gang med at gøde hans bed i vores køkkenhave med duemøg.

- Det er adder, mor, råbte han vredt, og var fuldstændig immun overfor mine argumenter om, at det altså var mad til de grøntsager, vi skulle så.

Faktisk ville han helst bruge bedet som en sandkasse. Planter var bare i vejen, måtte jeg forstå.

Jeg endte med at pakke lortet væk, indtil han var gået i seng. Og sikke stor fornøjelse han nu har af at trække lækre sprøde gulerødder op af sin egen have, hvor ærterne også gror lystigt. Han skulle bare vide.

Så tak for lort.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Røde Kors samler ind

Lokalavisen Assens

Cirkus i byen

Annonce