Annonce
Lokalavisen Assens

Klumme: Talismanen fra Samsø

Annonce

For to år siden skrev jeg en direkte reportage fra et Charter-all-inclusive-inferno på.... ja, hvor var det nu det var...? Kreta? Rhodos? Korfu?

Jo, det var vist Korfu, men det kunne nu have været hvor som helst, da All-Inclusive konceptet er blevet standardiseret og popper op overalt omkring Middelhavet, som sporesvampe i en ungkarlelejlighed.

Det var larm, buffet, Piz Buin sololie, unisex g-strengs trusser og ikke mindst temaet fra filmen ”Titanic” udsat for de græske øers svar på Brdr. Olsen, Spacey.

Sådan er vores ferie ikke i år.

I skrivende stund sidder jeg med en kop skoldhed kaffe, Art Peppers dæmpede sax og en billedskøn udsigt til Stauns Fjord. Grundet Corona pandemien blev vores oprindelige rejseplaner ændret og vi blev ”tvunget” til at holde ferie på Samsø.

Nu er det ingen straf for os at befinde os på Samsø. Tværtimod. Vi har været der som familie mange gange, men jeg har været på øen rigtig, rigtig mange gange. Alle mine barndomsferier blev nemlig holdt hos min farmor og farfar i Sildeballe tæt ved Besser Rev. Jeg har utallige minder fra ferierne.

I Stauns fjord fiskede vi skrubber, strøg rejer og stangede ål om aftenen. Det var dengang der var ål i de danske farvande. Der er sket meget siden da. At spise ål i dag svarer vel til at spise en pandabjørn.

Lige præcis Stauns Fjord bruger jeg aktivt når jeg mediterer, så det er en sand lise at sidde her, med et udsigt til et, for mig, helligt sted. Faktisk samlede jeg for en del år siden en håndfuld sand samt et par sten fra Helligkilden, Ilse Made, og samlede det i en kalveskindstobakspung. Den bruger jeg som en lykketalisman og den har fulgt mig dagligt i min taske, og på samtlige rejser i kufferten siden da.

Sidste år var vi i USA på rundtur, og det skabte en del panik hos mig da en brysk tolder i San Fransisco stod med Talismanen i hånden og kiggede med onde øjne på mig.

Jeg prøvede at forklare ham med et nervøst smil, hvad det drejede sig om, men det var som om at budskabet prellede af, som vand på en gås, på denne he-man, som var overbevist at det grove pulver pungen indeholdt, var en ny form for narko, og at jeg var narko kurer. Han smagte sågar på sandet og måtte med en vis form for skuffelse i øjnene erkende at jeg havde ret.

Det VAR sand.

Min far, som stammede fra Samsø, var en særdeles jordbunden mand. Han troede ikke på noget hokus pokus overhovedet, så dengang jeg lånte ham min talisman, da han lå på hospitalet en uges tid før han døde, var det med et overbærende smil fra ham.

Det var en sød gestus af mig, men ikke noget han kunne bruge. En uge efter bliver jeg ringet op af min søster, at nu var det nu, hvis jeg skulle sige farvel til vores far.

Jeg kørte alt hvad remmer og tøj kunne holde til Hillerød Sygehus, kom ind på stuen, hvor min far lå i en dyb koma, med Talismanen knugende ind til sig. Han døde med den i sine arme, og med sine kære ved sin side.

Da sygeplejersken fortalte os at far var død, tog jeg nænsomt min Talisman, og knugede den til mig.

Jeg tænker den dag i dag at en del af min fars sjæl er i den lille Talisman og at han på den måde holder øje og passer på os.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Røde Kors samler ind

Lokalavisen Assens

Cirkus i byen

Annonce