Annonce
Lokalavisen Assens

Klumme: - Undskyld, at jeg forsøgte at skrive mit telefonnummer med læbestift i ansigtet på en politimand...

Klummeskribent Marie-Louise Larsen. Foto: Nina Vibe Petersen
Annonce

Jeg må hellere starte dette skriv med at tage fuldt ansvar for mine handlinger.

Jeg vil jo så nødig stå om et årti, og skulle forsvare min passive indsats for at få undskyldt over min inviterende adfærd for tjenestemand i funktion - eller faktisk tjenestemænd, hvis jeg skal være helt ærlig.

Og det skal man jo i disse tider.

Kalenderen siger 2010 eller næsten 2011 - jeg husker det ikke præcist. I hvert fald sker der det, at jeg møder den her fyr i byen. Han har en rød sombrero på, lad os bare kalde ham Tequila. Tequila og jeg var tætte den aften, alt for tætte efter nutidens distancerede normer. Det var jo trods alt inden, verden var af lave.

Det gik i hvert fald hverken værre eller bedre, end at jeg fik lokket er par veninder til at omfavne Tequila også, og så er det, tingene begynder at blive lidt uklare. Jeg tør nemlig ikke give et klart bud på, hvordan jeg ender med at omfavne kølerhjelmen af en politibil med tilhørende betjente bag rettet.

Jeg må skynde mig at understrege, at den holdt stille, men jeg følte åbenbart for at give den et kram - husk endelig på det er et helt årti, før manglende social distance er en hver skabs-udskammers våde drøm.

Der skete i hvert fald det, at to unge mænd i et sæt, efter min daværende mening, utrolig velsiddende uniformer, var nødt til at forlade køretøjet for at afbryde mit foretagende. Det skulle de aldrig have gjort. Pludselig var de nemlig noget mere tiltalende at kramme end kølerhjelmen.

Jeg forsøgte at nappe mindst én af dem i måsen og prøvede, så vidt jeg husker, at skrive mit telefonnummer med læbestift i ansigtet på muligvis den anden. De måtte sige fra mere end én gang, og først dér blev det respekteret. Jeg husker det som om de smilede, og først derefter afviste tilnærmelserne en håndfuld gange, så min utvivlsomt krænkende manér blev sat på hold.

Indtil for ganske nylig har jeg slået mig selv på lårene (man må gerne, når det er egne lår - ikke?) af grin, hver gang jeg tænker tilbage på den historie. Men så skete 2020.

Der er tale om to, helt objektivt, meget nydelige individer, der blot passer deres arbejde. De siger gentagende gange fra under hele krænkelsesseancen. Jeg respekterer det simpelthen ikke før til absolut sidst. Jeg forsøger endda fysisk at lægge hånd på mindst én af dem, men når vidst nok aldrig helt dertil.


Jeg forsøgte at nappe mindst én af dem i måsen og prøvede, så vidt jeg husker, at skrive mit telefonnummer med læbestift i ansigtet på muligvis den anden. De måtte sige fra mere end én gang, og først dér blev det respekteret


Trods min yderst urimelige adfærd trak de voldsomt meget på smilebåndet, men for at være på den helt sikre side vil jeg gerne understrege overfor Martin og Søren/Rasmus? fra Fyns Politi, at jeg undskylder af hele mit hjerte, og har taget en meget alvorlig snak med mig selv.

Det kunne jo være, deres smilende ansigter var et overlevelsesinstinkt der trådte i kraft, mens jeg langsomt men sikkert underminerede enhver form for yderligere modstand, de måtte have i ærmet.

Men det er jo ikke helt min skyld alligevel. Mænd ved jo nøjagtig, hvad jeg som kvinde tænker, selv hvis jeg ikke magter at sige det højt og sige fra. Mænd er slet ikke i tvivl, om jeg pludselig ikke vil være med i legen, jeg måske endda selv har startet, for de kan læse tankerne på alle kvinder, også dem de aldrig har mødt før, og ikke aner hvordan agerer under nogen som helst form for interaktion.

Mænd lægger også udelukkende an på kvinder for at genere dem og manifestere eventuel magtbalance. Det ved vi jo godt.

Så hvor er det altså bare ærgerligt, at jeg var kvinden for 10 år siden, og de var mænd - jeg kan jo ikke læse tanker. Til gengæld sagde de fra, og det respekterede jeg da trods alt til sidst.

Tænk hvis kvinder gjorde det samme - det dér med at sige fra.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Netto kommer til Skallebølle

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Allstars i Assens

Annonce