Annonce
Lokalavisen Assens

Knæk Cancer 2020: Nyd livet mens du har det

Joan Østerberg, John Johansen og Helle Wichmann Madsen i gang med træningen under ledelse af fysioterapeut Lene Hendze Pedersen. Foto: Birgitte Storm Alm
På trods af covid-19 har Assens Kommune stadig et tilbud om tre måneders kræftrehabilitering. - Vi spritter af og gør meget mere rent, og så er der krav om mundbind, fortæller fysioterapeut Lene Hendze Pedersen og tilføjer, at der hele tiden arbejdes på at give det bedste tilbud inden for de givne rammer og restriktioner. Her fortæller tre brugere om deres liv med cancer.
Annonce
- Man skal ikke stole blindt på sin mammografiundersøgelse, siger Joan Østerberg. Foto: Birgitte Storm Alm
Annonce

Kvinder skal huske at rage lidt på sig selv

Joan Østerberg, 54 år, brystkræft:

- Min mand mærkede en knude, som jeg ikke havde opdaget selv, fortæller Joan Østerberg, der for et år siden fik konstateret brystkræft.

- Jeg havde jo været til mammografi, men det skal man altså ikke stole blindt på, fastlår hun.

- Det var rigtig svært at forholde sig til, at ens bryst skulle fjernes, men det skulle det jo – ellers blev jeg ikke rask. Det at komme her betyder, at jeg får motion. Hvis jeg ikke havde det tilbud, ville sofaen sidde fast på ryggen af mig, smiler hun skævt, og resten af holdet samtykker med et grin.

- Jeg er bekymret for, hvad jeg skal gøre, når jeg er færdig her, for jeg har brug for at gå til noget, hvor andre venter mig.

Den nærmeste fremtid byder på en masse usikre ting, som bekymrer Joan.

- Jeg er bekymret for fremtiden. Blandt andet begynder jobcentret at røre på sig, og da mit firma lukkede, mens jeg var syg, skal jeg finde et nyt job, og jeg føler mig slet ikke stærk nok endnu, fortæller hun

John Johansen fik konstateret knoglemarvskræft for halvandet år siden. Foto: Birgitte Storm Alm
Annonce

- Jeg savner den kognitive træning, for kemoen påvirker hukommelsen

John Johansen, 59 år, knoglemarvskræft:

John Johansen fik konstateret knoglemarvskræft for halvandet år siden, og han er også genganger ved kræftrehabiliteringen.

- Første kemokur slog kræften ned, men fjernede den ikke, og jeg kan heller ikke blive helbredt, fortæller John åbent.

- Derfor er det vigtigt, jeg holder mig i gang fysisk, for formen betyder både noget for, hvordan kroppen klarer kemoen, og for hvilken behandling man kan tåle.

- Det er vigtigt tilbuddet er her, så man kan komme i gang med træningen. Jeg har en cykel i stuen derhjemme, men den trækker ikke så meget. Men træningen her den passer jeg, fastlår han.

- Jeg kommer også, når jeg er flad, for selv om coronaen har begrænset det sociale, er det stadig hyggeligt at sige hej, og vi kan både snakke lidt ved træningen og omklædningen, fortæller John.

- Jeg fik en knude i det andet bryst, som heldigvis var godartet, men efter det kunne jeg slet ikke komme i gang igen, fortæller Helle Wichmann Madsen. Foto: Birgitte Storm Alm
Annonce

- Man fjerner ikke bare et bryst, får et nyt og kommer videre

Helle Wichmann Madsen, 63 år, brystkræft:

Helle Wichmann Madsen er genganger ved kræftrehabiliteringen.

- Sidste år var vi en flok, der fortsatte træningen i Arena Assens. Jeg fik en knude i det andet bryst, som heldigvis var godartet, men efter det kunne jeg slet ikke komme i gang igen. Jeg kunne ikke se mig ud af det. Og alt blev lukket ned på grund af corona, fortæller Helle.

- Jeg har haft store problemer med arret efter mit bryst blev fjernet, og har derfor Lene som fysioterapeut. Da hun så, hvor langt jeg var nede, fik jeg en plads på holdet. Det nye forløb slutter om en uge, men jeg har det også meget bedre, smiler Helle, der ud over kræftrehabiliteringen har gået hos OUH kræftafdelingens psykoterapeut samt deltaget i mental træning ved Kræftens Bekæmpelse.

- Lene gav mig håb, og snakken og samværet med de andre, har fået mig op igen. Det betyder en kæmpe forskel, at man kan mærke de andre bliver glade, når man kommer.

PS! Normalt er det en integreret del af tilbuddet om kræftrehabilitering, at der jævnligt kommer en beskæftigelsesrådgiver fra jobcentret og træner med. Så kan man få stillet de spørgsmål, der fylder og få forventningsafstemt under uformelle forhold, fortæller Lene Hendze Pedersen. Den del har man desværre måttet sortere fra for at passe på deltagerne i forhold til at begrænse smittekilder af Covid-19.

Artiklen er bragt i et samarbejde med Jobcenter Assens og Lokalavisen

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Allstars i Assens

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Se fanbrevet til brygmesteren i Assens: - Efter en halv porter begynder jeg at nynne - efter en hel er verden smukkere...

Annonce