Annonce
Lokalavisen Assens

Læserbrev: Hvorfor er badebroen i Aborg sparet væk?

Hanne Jensen og Jørn Ibsen er ikke helt tilfredse med, at Assens Kommune har besluttet vat spare badebroen ved Aborg Strand væk. Foto: Søren Plovgaard
Annonce

Ved Aborg Strand har der i generationer hver sommer været en badebro, som kommunen har opsat.

Denne badebro har årligt været rammen for flere hundrede børn og voksne, der hvert år kunne nyde Lillebælt hvad enten de badede, fiskede krabber eller hyggede sig med hinanden. Disse mange mennesker kom ikke kun fra Aborg, men også fra Turup, Aarup, Vissenbjerg og Tommerup.
Men efter byrådets budget for 2020 er det nu slut. Dette sociale og kulturelle samlingspunkt, som Aborg Strand med badebroen er for de mange mennesker, har byrådet sparet væk.
Vi ved godt, at kommunens økonomi er udfordret, men badebroen ved Aborg Strand må være under bagatelgrænsen for besparelser set i relation til, hvor mange mennesker der har glæde af broen.
Om vi har set rigtig i budgettet, er vi lidt usikker på, men som vi er kommet frem til, drejer det sig om 30.000 kroner, som besparelsen omfatter. Et beløb vi finder noget i overkanten, med mindre at kommunen har budgetteret med at store dele af broen skal udskiftes. Hvilket den godt kunne trænge til.
Men selv dette beløb er vel tæt på bagatelgrænsen for, hvad man kan finde af besparelser for at kunne yde dette lille og stort set eneste bidrag til, at vi i de små samfund også har et tilbud i nærområdet, og at det hele ikke kun skal samles omkring de store byer i kommunen.
Assens Kommune markedsfører sig som en kyst- og vandkommune. At dette sparekrav trækker i den helt forkerte retning, er samtidig hævet over enhver tvivl.
Vi vil derfor opfordre byrådet til at se på besparelsen af vores badebro en gang til, så vi også til sommer kan få et samlingssted for mange af kommunens familier.
Har byrådet et ønske om, at vi lokalt inddrages, stiller vi meget gerne til rådighed for et møde om emnet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Klumme: - Jeg kan naturligvis godt følge, at det skaber en vis ulighed, hvis Louises forældre hyrer Medina til at komme og optræde med popcorn-maskiner og lysshow

Annonce