Annonce
Lokalavisen Assens

Lille fodboldklub markerer sig: Får ny kridtmaskine og ændrer stadionnavn til ...

Tre glade herrer fra BK Vestfyn med klubbens nye kridtmaskine i forgrunden. Fra venstre er det formand Jesper Forsberg Frederiksen, sponsor Jacob Emil Hansen og næstformand Christian Madsen. Foto: BK Vestfyn

Sponsorer er guld værd for de lokale foreninger og klubber, og i den lille fodboldklub BK Vestfyn med base i Turup kan man nu glæde sig over at have fået to nye sponsorater.

Det ene er kommet fra firmaet J E Hansen Entreprenør i Glamsbjerg. Firmaet har sørget for, at BK Vestfyn nu er indehaver af en kapabel kridtmaskine, og pengene til indkøbet af maskinen er kommet klubben i hænde, fordi J E Hansen Entreprenør har købt en bandereklame på idrætsanlægget på Kærvangen i Turup samt to øvrige sponsorater hos BK Vestfyn.

J E Hansen Entreprenørs indehaver Jacob Emil Hansen har selv en lang historie som spiller i BK Vestfyns moderklub Brahesholm Boldklub, og nu er han glad for at kunne betale lidt tilbage til klubben.

Annonce

En anden af klubbens sponsorer er teglværksejer Jørgen Strøjer Hansen, og her har sponsoratet ført til, at stadion nu skifter navn til Strøjer Arena.

Stadionnavnet afsløres i forbindelse med en seance på boldbanerne i Turup den 29. maj klokken 13.

Bagefter vil klubbens herrehold i serie 4 spille lokalopgør mod rivalerne fra Kerte IF.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Den 28-årige storbypige Pernille er vendt hjem - til Gl. Brydegaard: - Jeg vil ikke undvære mit arbejdsliv på landet

Lokalavisen Assens

Forfatter besøger boghandel

Annonce