Annonce
Lokalavisen Assens

Louise har indsamlet adventsgaver til børn

Louise Guldberg Dégas har brugt de seneste uger på at indhente og sortere brugt legetøj, som flere har doneret sig hendes indsamling, som skal tilgodese økonomisk trængte børnefamilier. Foto: Amalie Hermansen
I Køng har Louise Guldberg Dégas indsamlet en stor bunke legetøj, som hun vil give videre til økonomisk trængte børnefamilier, der ikke har mulighed for at give deres børn advents- eller julegaver.
Annonce

Køng: For Louise Guldberg Dégas 4-årige datter Eliya er det ikke et problem at få nyt legetøj, når det gamle bliver uinteressant.

Hun overtager ofte legetøj fra naboens piger, der er lidt ældre end hende, og for Louise Guldberg Dégas giver det rigtig god mening, at hendes datter får glæde af noget legetøj, som nabopigerne ikke længere bruger.

Derfor gav det også rigtig god mening for hende at starte en stor legetøjsindsamling i oktober til fordel for økonomisk trængte børnefamilier i lokalområdet. Legetøj, som familierne skal have glæde af i julemåneden.

- Der er nogen, som ikke kan give deres børn det, de gerne vil. Og adventsgaver er en så stor tradition i Danmark, men der er nogle børn, som sidder i skolen mandag morgen og ikke kan snakke med om, hvad de har fået i gave i weekenden, fordi det bliver nedprioriteret for at få økonomien til at hænge sammen, siger Louise Guldberg Dégas.

Annonce

Stor opbakning

Derfor lavede hun et opslag i facebook-grupperne 5620 Glamsbjerg og Køng/Gummerup/Højrup. Og der gik ikke lang tid, før det væltede ind med lokale, der gerne ville donere legetøj til formålet.

Efter opbakningen i de lokale facebook-grupper fik Louise Guldberg Dégas et par ekstra hjælpende hænder med på projektet, og hun lavede yderligere et opslag i 5683 Haarby, hvor det også strøg ind med donationer.

De sidste par uger har Louise Guldberg Dégas modtaget pose efter pose fyldt med brugt legetøj, der ikke længere bliver leget med, og som nu kan gives videre til andre børn, som får glæde af det i julemåneden. Foto: Amalie Hermansen

- Der var rigtig meget respons på mine opslag, og jeg har de sidste uger kørt rundt for at hente alt legetøjet og få koordineret hele projektet.

Annonce

Genbrug giver mening

27 familier har doneret brugt legetøj, som nu ligger opdelt i aldersgruppe på gulvet på førstesalen hos familien Guldberg Dégas. Og tanken om, at op til 25 børnefamilier kan få glæde af legetøj, som andre familier ikke længere har brug for, giver Louise Guldberg Dégas et smil på læben.

Louise Guldberg Dégas er i øjeblikket jobsøgende, og hun har derfor også brugt projektet som en måde at holde sig i gang på. Oprindeligt er hun uddannet inden for handel og har en bachelor i brasilianske studier. Foto: Amalie Hermansen

- Det er så ærgerligt, at der i mange danske hjem står legetøj, som ikke bliver brugt, og som man måske ikke lige har overskuddet til at sælge. Så giver det rigtig god mening at give det videre på den her måde, siger hun.

Nu hvor legetøjet er indsamlet, er næste skridt at finde de familier, som ikke har økonomisk mulighed for at give enten adventsgaver eller julegaver til deres børn.


Der er nogen, som ikke kan give deres børn det, de gerne vil. Og adventsgaver er en så stor tradition i Danmark, men der er nogle børn, som sidder i skolen mandag morgen og ikke kan snakke med om, hvad de har fået i gave i weekenden

Louise Guldberg Dégas


- Jeg kommer ikke at til gå ind i de enkelte familiers økonomi, og jeg skal ikke have dokumentation for, hvordan deres økonomi ser ud. Jeg har tillid til, at når man henvender sig, så er det fordi, man har problemer, siger Louise Guldberg Dégas.

Der er nok legetøj at tage af, når man kigger på gulvet på førstesalen i huset på Byvejen i Køng. Det har dog været svært at finde legetøj til de helt små og de lidt ældre børn. Foto: Amalie Hermansen

Udgangspunktet er, at der i hver familie er et par børn, men det vigtigste er, at hele familien kan blive dækket ind. Derfor er der heller ikke tale om først til mølle-princippet.

- Vi kommer til at lave et opslag i de tre facebook-grupper, hvor vi linker til en lukket gruppe, som man kan melde sig ind i. Og så vil vi gennemgå ansøgninger og se, hvordan vi bedst kan dække familiernes behov, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Netto kommer til Skallebølle

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Allstars i Assens

Annonce