Annonce
Lokalavisen Assens

Møbelmekkaet Haarby

Produktbeskrivelse af en Børge Mogensen-stol, som C. M. Madsens Fabriker i Haarby producerede mange af i 1960'erne og 1970'erne.
Haarby har en stolt tradition som en by med møbelproduktion. På fredag åbner udstillingen "Design på vestfynsk".
Annonce

Haarby: Hvordan hænger navne som Børge Mogensen og Arne Jacobsen sammen med Haarby, og hvordan gik det til, at byen blev centrum for verdenskendte møbeldesignere og arkitekter?

Det forsøger Kulturarv Fyn at finde svar på med en udstilling i Kulturarvsboxen, der stilles op ved brugsens parkeringsplads i Algade 41 i Haarby.

Haarby er årets sidste stop for den ombyggede container, der i år og næste år runder alle ti fynske kommuner med ti vidt forskellige udstillinger. Kulturarv Fyn, der er en sammenslutning af de fynske arkiver, museer og biblioteker, har med støtte fra Albani Fonden indrettet den letgenkendelige blå container som et mobilt museum.

Udstillingen, der har fået titlen "Design på vestfynsk" trækker trådene fra fabrikant Carl Marius Madsen, der i 1919 grundlagde maskinsnedkeri i Algade 18 i Haarby, og frem til Montana, som blev grundlagt af Peter Lassen i 1982.

I ord, billeder, film og genstande inviterer Kulturarvsboxen besøgende til at dykke med i et stykke unik vestfynsk historie.

Annonce

Flytbar udstillingsrum med muligheder

Det flytbare udstillingsrum giver mange muligheder, fortæller projektleder Ann Ammons.

- Vi kan placere Kulturarvsboxen lige dér, hvor historien foregik og fortælle de spændende, lokale historier. Samtidigt håber vi at nå ud til et publikum, der ikke normalt opsøger et museum eller en historisk udstilling, siger Ann Ammons.

Her er fabrikkens stempel på et møbel tegnet af arkitekt Hans J. Wegner.

Det er Haarby Lokalhistoriske Arkiv, der kommet med ideen til udstillingen. Arkivet synes, at historien om byens mange møbelvirksomheder var helt unik og fortjente at blive fortalt. Derfor sprang de til, da Kulturarv Fyn efterlyste gode ideer til Kulturarvsboxen.


Vi håber at nå ud til et publikum, der ikke normalt opsøger et museum eller en historisk udstilling

Ann Ammons, Kulturarvsboxen


Udstillingen åbnes fredag den 11. september klokken 14 af Finn Brunse, der er formand for Beskæftigelse, Erhverv og Kultur i Assens Kommune.

Efter åbningen kan publikum besøge udstillingen hver dag fra klokken 9 til klokken 21. Der er gratis adgang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce