Annonce
Lokalavisen Assens

Mad med Mads: En solid tur på grillbar i Vissenbjerg

Pølsevognen ligger i Østergade 11 i Vissenbjerg. Foto: Søren Plovgaard
Annonce

Brødtekst

Mads Pedersen

Mads Pedersen er 25 år og bor i Bukkerup.

Han arbejder som elektriker hos Jt El-pro ApS i Glamsbjerg.

Han er på tredje år formand for fodboldklubben BK Vestfyn i Turup.

Mads Pedersen anslår, at han spiser fastfood cirka en gang om ugen.

I den kommende tid vil Mads Pedersen anmelde fast food for Lokalavisen flere steder i Assens Kommune. Det kan være grillbarer, pizzeriaer, pølsevogne og andet.

Der gives fra 0 til 6 stjerner i anmeldelserne.

Det er Hong, som selv står bag disken denne onsdag i februar. Han hilser pænt på, mens jeg lurer på menukortet.
Ubeslutsomheden er stor hos undertegnede, så Hongs anbefaling af Husets Burger lyder fristende, og når han også lokker med en 200 grams hjemmelavet bøf, er valget lige pludseligt nemt. Jeg vælger dog at krydre den med bacon og bestiller en gang pomfritter ved siden af.
Jeg finder en plads ved disken i vognen, der er indrettet præcist som en gammeldags vogn med seks siddepladser langs disken.
Annonce

Maden

Efter blot fem minutter er maden klar, hvilket gør at fastfoodprincippet i den grad gør sig gældende.
Pomfritter og burger bliver serveret på paptallerkener, men det gør ikke så meget, når kvaliteten er O.K. Pomfritterne er sprøde og dyppelsen står tilgængeligt på disken og kan selv tages i passende mængder.
Burgeren serveres med salat, tomat, agurk, agurkesalat, ost, bøf og selvfølgelig det føromtalte bacon. Agurkesalaten er en idé, jeg ikke er stødt på før, men det fungerer fint i burgeren. Alt i alt er burgeren et helt fint bud på en klassisk burger.
Annonce

Atmosfæren

I baggrunden kører en ældre transistorradio på en popkanal, hvilket giver en behagelig baggrundsstøj.
Denne aften er jeg eneste kunde i grillbaren i den halve times tid jeg tilbringer i varmen.
Hele oplevelsen er det, man kalder en solid tur på grillbar. Der var ikke noget, der stak ud hverken positivt eller negativt.
Alt i alt havner vi på 3 ud af 6 stjerner.

Regningen

Pomfritter 30 kroner.
Husets burger 52 kroner plus bacon 8 kroner.
Faxe Kondi, 25 cl. 16 kroner.
I alt 106 kroner.
Mads Pedersen besøgte Pølsevognen i Vissenbjerg, Østergade 11 i Vissenbjerg onsdag den 26. februar.
Pomfritter og burger serveret på paptallerkener. Et klassisk og solidt måltid grillmad. Foto: Mads Pedersen
Burgeren serveres med salat, tomat, agurk, agurkesalat, ost og Mads Pedersen piftede den op med lidt ekstra bacon. Foto: Mads Pedersen
Mads Pedersen anmelder fast food i Lokalavisen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Ændringer hos kirken

Annonce