Annonce
Lokalavisen Assens

Malene savner sine værtshusgæster

Malene Lund Andersen håber snart igen at kunne åbne værtshuset Bystævnet i Haarby. Det har været lukket siden 12. marts. Foto: Søren Plovgaard
Folk har været flinke til at støtte værtshuset Bystævnet i Haarby økonomisk under coronalukningen. Vært Malene Lund Andersen håber snart at kunne servere for gæsterne igen.
Annonce

Haarby: Værtshuset Bystævnet i Haarby var det første af kommunens værtshuse, der efter statsminister Mette Frederiksens historiske tale den 11. marts tog konsekvensen og lukkede for gæster.

- Der gik kun tre sekunder, efter statsministeren havde holdt sin tale, før vi blev enige om at lukke vores forretning, fortæller Malene Lund Andersen, der driver værtshuset sammen med sin mand Jim Andersen.

Malene Lund Andersen var godt klar over, at hun med lukningen den 12. marts så ind i det, som hun dengang kaldte for sin dyreste ferie nogensinde.

- Det er min mand, der står som forpagter af Bystævnet, så jeg er ansat har kunnet modtage understøttelse i lukningsperioden, og så har vi søgt om at få dækket udgifterne til forpagtningen, fortæller Malene Lund Andersen.

Nu glæder hun sig til snart igen at se stamkunderne på værtshuset. Da Lokalavisen i sidste uge talte med Malene Lund Andersen ventede hun stadig på en mere klar udmelding fra myndighederne om, hvordan åbningen rent praktisk skal foregå.

- Jeg kan godt forestille mig, at det bliver sådan, at vi kun må lukke 10 gæster ind ad gangen og kun holde åbent til 23, men jeg ved det jo ikke. Vi har også mulighed for udeservering både i gården og ud mod hovedgaden, så måske kan vi godt have flere end 10 ad gangen, siger Malene Lund Andersen.

Folk har været flinke til at støtte Bystævnet under lukningen. Værtshuset har modtaget over 10.000 kroner i støtte fra venner og gæster.

- En dag fortalte en af mine gæster mig, at folk var begyndt at overføre penge til min mobilepay. Det var ren coronastøtte, men jeg tænkte, at det kan jeg da ikke bare tage imod, så jeg måtte finde ud af, hvad vi skulle bruge pengene til. Så vi begyndte at hype det lidt, og nu har vi besluttet, at pengene skal benyttes til musik og underholdning for gæsterne. Måske kommer der også en stripper forbi, fortæller Malene Lund Andersen, der har haft værtskabet på Bystævnet siden marts 2011.

En dag fortalte en af mine gæster mig, at folk var begyndt at overføre penge til min mobilepay. Det var ren coronastøtte, men jeg tænkte, at det kan jeg da ikke bare tage imod.

Malene Lund Andersen, Bystævnet Haarby

Annonce

Lokaler er frisket op

Malene Lund Andersen havde selv sat næsen op efter at holde sin 50-års fødselsdag sammen med gæsterne skærtorsdag, hvor dansktopsangeren Susanne Lana var booket til at underholde, men fødselsdagen samt flere andre planlagte arrangementer på Bystævnet må nu bookes om til senere. Det gælder blandt andet to aftener med dj'en Harske Hubbi, som Bystævnet håber kan løbe af stablen senere på året.

Mens Bystævnet har holdt lukket, har der været god tid til at gå de 27 år gamle lokaler efter i sømmene.

- Vi har fået spartlet væggene. Der sad noget ældre glasvæv, så det har nu fået et mere rustikt look og er blevet malet i en flaskegrøn farve. Vi har også sat nye paneler op og malet baren, køkkenet og toiletterne, og så mangler vi lige at få lagt nyt klæde på billardbordet, fortæller Malene Lund Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Ændringer hos kirken

Annonce