Annonce
Lokalavisen Assens

Mindeord: Claus Poulsen var musikalsk perfektionist til fingerspidserne

Ole Grønlund, Langedilgaard, Faaborgvej 20, 5683 Haarby har på egne og Haarby Amatør Teaters vegne skrevet disse mindeord om Claus Poulsen, Haarby, der døde tirsdag den 4. februar
Annonce

Kære Claus

Du var i vinteren 1979/80 medvirkende årsag til at en del mennesker blev enige om at stifte Haarby Amatør Teater (HAT) efter det dramahold, du havde på programmet i aftenskolen, hvor du var skoleleder.

Vi holdt stiftende generalforsamling, som blev til HAT i januar 1981, og du var med i alle årene lige siden.

Uden din kæmpe musikalske indsats kunne vi ikke have opnået det med HAT, som det er blevet til i dag.

Lige fra første færd var vi i bestyrelsen enige om ikke at søge om kommunalt tilskud, for vi mente, at det skulle kunne løbe rundt som en forretning, og det gjorde det takket være din indsats som pianist og orkesterleder, da vi satsede på musikforestillinger som publikum ville se.

Dit til tider iltre temperament gjorde, at intet på det musikalske blev overladt til tilfældigheder. Det skulle være i orden, og det var det. Du var perfektionist til fingerspidserne.

Samtidig med at vi lavede de store forestillinger, oprettede vi også underholdningsgruppen UHG, som tog ud til private og firmafester med underholdning, ja, vi var afsted 22 gange om året, og det var også din store indsats på det musikalske, som gjorde at det kunne lade sig gøre.

I starten kunne vi være i din bil, men da vi senere skulle flere afsted og måtte køre i to biler, var det altid dig som havde pigerne med. Mærkeligt - men sådan var det bare.

Det var en fornøjelse at arbejde sammen med dig, fordi der altid var sjov og ballade, når tiden var til det. Du kunne det med ordspil, og du kunne en masse artige historier.

I HAT har vi altid haft et specielt sammenhold og kammeratskab. Det har vi oplevet de gange, hvor vi har skullet tage en sidste afsked med vores venner. Det er hårdt, men også i den situation holder vi sammen.

Du har været et aktiv i flere foreninger og bestyrelser i Haarby-området og sikkert også udenfor, og når man kender din iver og gå på mod, har alle fået gavn af din viden og kunnen.

Du er et troende menneske, og det var helt naturligt for dig at være medlem af Haarby Menighedsråd for mange år siden. Det er kun nogle få søndage siden, at vi stod og talte sammen udenfor kirken i strålende solskin efter gudstjenesten. At det skulle blive sidste gang vi så hinanden, kunne ingen vide.

Vi er jo også kommet sammen privat, og jeg tænker stadig på den tradition, vi lavede med at spise middag og fejre Bastilledag sammen med dig og Jeanine her på Langedil, for slet ikke at glemme alle de andre gange med mange Hattere omkring bordet i spisestuen. Altid med sjov, sange og god stemning til langt ud på natten.

En af de bedste ferier, jeg har haft, var da vi fire mænd fra HAT i sommeren 1984 rejste til Sovjet, ja helt ned til Centralasien. Vi skulle være i Uzbekistan og Turkmenistan i otte dage og derefter flyve ud til Bajkalsøen for at køre med den Transsibiriske Jernbane tilbage til Moskva.

Igen var det dig som bjergtog resten af det lille internationale rejsehold, og hvem valgte vi som talsmand da russerne ”glemte” at vi skulle med den Transsibiriske Jernbane? Det var dig. Du sørgede for, at vi fik halvdelen af rejsen tilbagebetalt efter hjemkomsten.

Vi blev hurtigt af de andre i selskabet døbt 4-banden, og vi må da også sige, at det var os fire, som satte lidt gang i kludene.

Nu da du også er væk, har jeg ingen tilbage at tale med om turen., Ingen at opfriske minderne med og grine.

Igennem de godt 40 år jeg har kendt dig, har du været plaget af din dårlige ryg, smerter og ømhed, men aldrig har nogen hørt dig klage. Jeg ved, at det i perioder har været meget pinefuldt.

Nu er du løst for alle dine smerter, og du har fået ro.

Ære være dit minde.

Du er et troende menneske, og det var helt naturligt for dig at være medlem af Haarby Menighedsråd for mange år siden. Det er kun nogle få søndage siden, at vi stod og talte sammen udenfor kirken i strålende solskin efter gudstjenesten. At det skulle blive sidste gang vi så hinanden, kunne ingen vide.

Ole Grønlund

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Bryllup

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce