Annonce
Lokalavisen Assens

Mindeord: Lillian skabte et fristed for børnene i Haarby

Lillian Hansen var i mange år leder af Juniorklubben i Haarby. Arkivfoto: Amalie Hermansen
Annonce

Lillian Hansen, Glamsbjerg, er fredag den 5. februar sovet stille ind, kun 65 år gammel.

Gennem de sidste mange år har Lillian været leder af Juniorklubben i Haarby. Lillian vil blive meget savnet her – af både børn og forældre.

Lillian var en fantastisk kvinde med et stort og varmt hjerte. Hun VAR Haarby Juniorklub, og børnene elskede hende.

Selv om Lillian var en kærlig og omsorgsfuld person, betød det ikke, at hun ikke havde sine meninger om tingene. Børnene havde respekt for Lillian, og de regler og rammer der var for klubben. Ofte var der 20-25 børn i klubben, og det ansvar klarede Lillian helt alene uden problemer.

Lillian skabte et fristed for børnene i klubben. Her var der plads til alle, og der blev hygget, spillet, spist hjemmelavet mad og ikke mindst kreeret alverdens kreative ting. Der blev malet, klippet og klistret, støbt lys og især med symaskinen kunne Lillian trylle og hjælpe børnene med at lave alt muligt.

Lillian var et familiemenneske. Hun nød at være sammen med sin familie, især barnebarnet, og hun talte altid meget om sin familie. De tog på camping på Sinebjerg Camping, og en gang om året kom alle Lillians klubbørn med. Så blev der badet, lavet mad og overnattet på campingpladsen. Det er meget sigende for det menneske, som Lillian var. Familiemennesket som gav en masse af sig selv – både til sin egen familie og til sine ”familier” i klubben. Et menneske, som satte andre foran sig selv og var en vigtig og omsorgsfuld voksen i deres liv.


Børnene havde respekt for Lillian, og de regler og rammer der var for klubben. Ofte var der 20-25 børn i klubben, og det ansvar klarede Lillian helt alene uden problemer.


Lillian efterlader sig gode minder og kærlige aftryk hos rigtig mange af os, børn og forældre. Hun vil virkelig blive savnet.

Mine tanker går til Lillians efterladte; mand, døtre og deres familier.

Æret være Lillians minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce