Annonce
Lokalavisen Assens

Mogens har været formand for Brylle Fritidscenter i 40 år

40 år som formand for Brylle Fritidscenter. Den rekord bliver svær at slå. Mogens Rasmussen har besluttet sig for at gå som formand ved generalforsamlingen til foråret og give plads til nye kræfter. Foto: Søren Plovgaard
Tirsdag den 3. december er det 40 år siden fire lokale foreninger mødtes for at stifte Brylle Fritidscenter. Mogens Rasmussen har været formand i alle årene, men til foråret er det slut.
Annonce

Brylle: Mandag den 3. december 1979.

Statsminister Anker Jørgensen varsler hestekur med 14 måneders stop for løn.

Formanden for Brylle-spejderne, N. H. Carlsen, fortæller, at drenge nu også kan blive medlemmer af Brylle Trop.

Helge Desler bliver valgt til ny formand for Assens Fodbold Club i stedet for Ole Bach Jensen.

I Brylle mødes repræsentanter fra Brylle Forsamlingshus, Brylle Boldklub, Brylle Beboerforening og Brylle Gymnastikforening til stiftende generalforsamling i Brylle Fritidscenter. Her blev Mogens Rasmussen valgt som foreningens formand, og den titel har den tidligere bygningsingeniør stadigvæk.

Men selv om ingen i hverken Brylle, Render eller Frankfri kunne forestille sig en anden formand for Brylle Fritidscenter end Mogens Rasmussen, så forlader han snart sin post.

- Jeg går af som formand ved generalforsamlingen til foråret, bedyrer han.

Mogens Rasmussen sidder i klubhuset i fritidscentret sammen med Finn Henriksen, der har varetaget jobbet som kasserer siden 1996. Så hiver han en skitse af klubhuset frem fra en bog.

- Det hele begyndte med klubhuset, som vi sidder i her. Det var nok lidt atypisk i sin form, men det var fordi vi var forudseende. Vi vidste, at vi på et tidspunkt også skulle bygge en idrætshal, fortæller Mogens Rasmussen.

Ikke alt gik helt efter planen, da der skulle holdes rejsegilde på klubhuset en lørdag eftermiddag.

- Vognmand Hans Juul stillede grej til rådighed, og en chauffør og en makker skulle køre op og rejse spærene, så de var klar til rejsegilde klokken 14. Så begyndte det at blæse helt vildt, og alle spærene væltede. Men det lykkedes at få dem op igen til rejsegildet, husker Mogens Rasmussen.

Det var de fire foreninger, der selv skaffede kapitalen til at komme i gang med at bygge klubhuset i 1980. Med et kreditforeningslån i ryggen lykkedes det at komme i gang med byggeriet på Tobovej lige på den anden side af Brylle Skole.

Brylle Fritidscenter har altid været et projekt, som hvilede på frivillighed. Hallen, der blev taget i brug i 1984, har således aldrig haft en inspektør. Opgaverne har i stedet været delt ud på lokale foreningshænder, og det mener Mogens Rasmussen og Finn Henriksen har fungeret tilfredsstillende i alle årene.

Krise?

- Nej aldrig. Men i slutningen af 1980'erne satte Tommerup Kommune tilskuddet væsentligt ned. Så holdt vi et møde en meget tidlig morgen med borgmester Niels Vissing-Jacobsen, og så blev tilskuddet sat op igen, fortæller Finn Henriksen.

Kassereren har endnu aldrig leveret et underskud til den årlige generalforsamling, og det kommer den 72-årige tidligere bankmand heller ikke til næste gang. Formand Mogens Rasmussen mindes kun et enkelt år med et mindre underskud på 8000 kroner, og det er på trods af, at Brylle Fritidscenter løbende har forstået at udvide og vedligeholde bygningerne.

1995 blev der bygget to nye omklædningsrum. Senest er der lagt nyt tag på hallen, og en investering i LED-belysning og solceller har betydet, at man nu får penge sat på elkontoen i stedet for at skulle betale.

- Det gør jo det hele nemmere, at mange er blevet siddende så længe i bestyrelsen. Det gør, at du ved, hvem du kan stole på rundt om bordet. Og så har det også været godt, at bestyrelsen er sammensat af personer fra mange forskellige brancher og samfundslag, mener Mogens Rasmussen, der nu er ved at tælle dage ned til sin sidste

Det gør jo det hele nemmere, at mange er blevet siddende så længe i bestyrelsen. Det gør, at du ved, hvem du kan stole på rundt om bordet.

Formand Mogens Rasmussen

Der holdes rejsegilde på klubhuset en lørdag i oktober 1980. Det blev et rejsegilde, der kom til at volde en del problemer. Foto: Søren Plovgaard
Formand Mogens Rasmussen (tv) og kasserer Finn Henriksen med det tegningerne til klubhuset. Foto: Søren Plovgaard
Den lidt atypiske konstruktion af klubhuset ved Brylle Fritidscenter skyldtes, at man ved byggeriet ville sikre sig, at der også blev plads til en idrætshal nogle år senere. Foto: Søren Plovgaard
Luftfoto af Brylle Fritidscenter nogle år efter hallen var bygget. Foto: Søren Plovgaard
Der holdes rejsegilde på hallen den 5. juli 1984. Foto: Søren Plovgaard
I hallen hænger der en informativ collage med historiske fotos fra og om Brylle Fritidscenter. Foto: Søren Plovgaard
Brylle Fritidscenters logo er næsten lige så gammelt som det første klubhus. Foto: Søren Plovgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Bryllup

Annonce