Annonce
Lokalavisen Assens

Motorsavsmassakre på Thorø

Helle Elander Rasmussen undrer sig over, at der er fældet en række træer på Torø. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Læserbrev: Det var virkelig med stor undren, at jeg så, at motorsave har gjort kål på den lange række af høje, ranke træer på nordkysten af Thorø.

Hvilke tanker ligger der dog mon bag dette?

Mange, mange gange har jeg gået på stien under dem og nydt musikken af deres blade i vinden – et eventyr. Det var noget specielt, at træerne kunne være så velvoksne så tæt på kysten – overhovedet ikke bøjede af vinden. Et smukt syn!


Hvad kan dog være årsagen til denne massakre? Hvem kan svare på det?


Når man nu står på Assenssiden og ser over mod Thorø, er linjen af træerne mod himlen noget, der ligner et barns eksperimenteren med en saks i sit pandehår.

Træerne var ikke ved at vælte ned, stubbene viser ingen tegn på råd.

Hvad kan dog være årsagen til denne massakre? Hvem kan svare på det?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Fodboldfitness for alle

Annonce