Annonce
Lokalavisen Assens

Nail art: Emilie er begyndt på et nyt eventyr i Assens

Emilie Irming Lund Klostergaard har åbnet negleklinikken Fairytale Nails and Beauty by Emilie i den gamle stationsbygning i Assens.
Annonce

Assens: 29-årige Emilie Irming Lund Klostergaard var egentlig glad for sit tidligere arbejde som serviceassistent på Hotel Gammel Havn i Fredericia.

Men en længere sygemelding med stress førte for nogle år siden til, at hun blev fyret fra sit job på hotellet, og Emilie Irming Lund Klostergaard måtte også igennem en periode med depression, inden hun for et par år siden kom ovenpå igen.

Den 9. november tog Emilie Irming Lund Klostergaard hul på et helt nyt arbejdskapitel som negletekniker med firmaet Fairytale Nails and Beauty by Emilie. Hun har lejet sig ind i lokaler i den gamle station på Søndre Ringvej i Assens hos negletekniker Stinna Allende Sejersen, der for halvandet år siden rykkede ind i stationen med sin negleforretning Crystal Nails.

Allerede for 10 år siden begyndte Emilie Irming Lund Klostergaard at fatte interesse for negleteknik.

- Jeg købte mit første neglestartsæt, og jeg blev også tilbudt et kursus i det, men kurset var kun på fire dage, og det var ikke nok til at lære faget, så det endte med, at jeg pakkede neglesættet væk igen. Men efter nogle år begyndte det at trække lidt i mig igen, og jeg blev medlem af nogle neglegrupper på Facebook. Det var her, jeg kom i kontakt med Stinna, som tilbød mig en uddannelse hos hende i Assens, fortæller Emilie Irming Lund Klostergaard.

Færdigt arbejde... Forleden fik en kunde hos Emilie Irming Lund Klostergaard lavet disse negle, der er forlængede, malede og har fået sat stickers på. Foto: Søren Plovgaard
Annonce

Sagde ja på 10 sekunder

Emilie Irming Lund Klostergaard har siden været i praktik hos Stinna Allende Sejersen, og deres venskab har nu ført til, at Fairytale Nails and Beauty by Emilie har etableret sig i Assens.

- For en måned siden ringede Stinna til mig for at høre, om jeg kunne være interesseret i at flytte ind med min forretning hos hende, nu da hun alligevel var ved at udvide sin forretning.  Jeg prøvede at spille moden og sige, at det skulle jeg nok lige tænke over til dagen efter, men i virkeligheden tog det mig blot 10 sekunder at sige ja tak til tilbuddet om at komme til Assens, siger Emilie Irming Lund Klostergaard, der ud over nail art også tilbyder extensions af øjenvipper.

Negletekniker Emilie Irming Lund Klostergaard glæder sig til at arbejde i Assens. Hun holder åbent tre dage om ugen i sin forretning i den gamle stationsbygning, og inden længe flytter hun ind i et helt nymoderniseret lokale i bygningen. Foto: Søren Plovgaard

Hun er vokset op i Brenderup, men har de sidste mange år boet sammen med sin kæreste i Erritsø ved Fredericia, hvorfra hun pendler til Assens.


Jeg prøvede at spille moden og sige, at det skulle jeg nok lige tænke over til dagen efter, men i virkeligheden tog det mig blot 10 sekunder at sige ja tak til tilbuddet om at komme til Assens

Emilie Irming Lund Klostergaard


Fairytale Nails and Beauty by Emilie holder åbent på Søndre Ringvej 4 mandag, tirsdag og onsdag fra klokken 9 til klokken 16, mens Emilie Irming Lund Klostergaard passer forretningen hjemme i villaen i Erritsø på ugens to sidste hverdage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Netto kommer til Skallebølle

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Allstars i Assens

Annonce