Annonce
Lokalavisen Assens

Nekrolog: Gymnasielæreren Anker Bihlet fandt ro i Montpezat-de-Quercy

Anker Bihlet i gang med et spil skak i Montpezat-de-Quercy, hvor han døde i slutningen af november. Foto: Søren Plovgaard

Anker Spohr Bihlet, tidligere Flemløse, er død. Han blev 77 år.

Anker Bihlet stammede fra Møn og tog studentereksamen på Vordingborg Gymnasium.

Han begyndte at læse geografi på Københavns Universitet, og i begyndelsen af 1970'erne tiltrådte han en stilling som adjunkt på Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg. Han tog senere et bifag i kemi fra Århus Universitet.

Annonce

Anker Bihlet krævede højt engagement fra sine elever i undervisningstimerne, mens han kvitterede med at dele ud af sin store faglige viden på sine fagområder.

På lærerværelset havde Anker Bihlet ofte rollen som gymnasiets frække og udfordrende enfant terrible, og han forsømte sjældent en lejlighed til at dele sine meninger og holdninger med andre. Også dem der var mindre populære.

Anker Bihlet blev gift med Inge, og parret boede de første år i en lejlighed i Assens, hvor Inge Bihlet arbejdede som laborant på byens sygehus. Efter nogle år i Assens flyttede de ind i en villa på Langgade i Flemløse, hvor de boede, indtil de for snart 18 år siden valgte at forlade Danmark til fordel for en helt ny tilværelse i den lille by Montpezat-de-Quercy 30 kilometer syd for Cahors.

Anker Bihlet engagerede sig tidligt i den lokale Glamsbjerg Skakklub, der havde ført en noget turbulent tilværelse og en tid var i fare for nedlæggelse. Men det kom der skik og styr på, da Anker Bihlet i midten af 1980'erne blev formand for Glamsbjerg Skakklub og fandt nye lokaler  til skakklubbens virke på Flemløse Skole.

Han var selv en habil skakspiller, der i sine stærkeste år havde mesterspiller-niveau. Mange gymnasieelever har gennem årene taget imod en udfordring til et spil skak i frikvarteret på gymnasiet med Anker Bihlet, og de har måttet konstatere, at han også på brættets 64 felter var en hård nød at knække.

Anker Bihlet var desuden engageret i Haarby Vindmøllelaug og Glamsbjerg Tennisklub, og han støttede Inge i hendes politiske arbejde som konservativt medlem af kommunalbestyrelsen i Glamsbjerg Kommune.

Som ung student flirtede Anker Bihlet politisk med partiet SF, men ligesom Inge fandt han senere sit faste politiske ståsted hos Det Konservative Folkeparti. Inge Bihlet døde i juni 2021.

I Montpezat-de-Quercy kastede Anker Bihlet sig med stor iver over det franske sprog, og han hentede hver formiddag avisen Le Figaro i byens bladkiosk, så han kunne øve og lære sproget og følge med i de lokale nyheder.

I mange år efter flytningen fra Flemløse til Frankrig vendte Anker Bihlet mindst en gang om året snuden hjem mod Danmark - enten for at deltage i julefrokosten sammen med sine tidligere kolleger fra Vestfyns Gymnasium eller i den årlige sammenkomst med gamle medlemmer fra Glamsbjerg Skakklub. /SP

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Jenny fra Aarup nomineret til to filmpriser for sin musik: Jeg kommer til at græde snot, hvis jeg vinder

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Assens Håndboldklub tilbage på fynskortet: Startede over en øl og en mümmelmann en lørdag eftermiddag

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

'Varnæs Special' og 'Ellens Sommerdrik': Henrik ryster Matador-cocktails i vinbaren på fredag

Lokalavisen Assens

Eva vandt 3000 kroner - som skal bruges på nyt undertøj: - Det er så skønt at have noget lækkert på inderst inde

Lokalavisen Assens

Ny formand valgt efter interne stridigheder: Ung historiker i spidsen for SF-Assens

Lokalavisen Assens

Ingen smalle steder i Bredgade: Vej- og skilteforvirring i Assens

Billund Ugeavis

ABC Lavpris vil dække kundernes behov for alle dagligvarer - den formel har fungeret i 40 år

Lokalavisen Assens

Destruktionen udvider med nye maskiner efter lukningen af Fitness World: Vil lokke de mere almindelige motionister til

Lokalavisen Assens

Kæmpe ordre på flydende bus er i hus: Assens Skibsværft skal bygge hybridfærge til Grønland

Lokalavisen Assens

Fyns nyeste McDonald's har endelig åbent: - Vi måtte afvise kunder allerede ved generalprøven

Lokalavisen Assens

De mødtes til et fynsk bondebal for et helt liv siden: Else og Verner har været gift i 65 år - her er deres opskrift

Lokalavisen Assens

Rumænske Darius har sparet op lige siden han krydsede grænsen i 2011: Nu indfrier han sin danske drøm

Kerteminde Ugeavis

Ambitiøst mål: Vi vil prøve at dele julehjælp ud til endnu flere

Lokalavisen Assens

Tidligere borgmester mindes sine to dronningebesøg - og et mindre teknisk uheld: Prinsen var hurtig med kæk bemærkning

Lokalavisen Assens

U19-piger i 1. division: Vild håndboldsøndag i Salbrovadhallen

Lokalavisen Assens

Sønderjyske Morten har 10 års jubilæum i Terrariet: Er både blevet bidt af en anakonda og forelsket i en giftig frø

Lokalavisen Assens

Testkapaciteten udvides: Nyt kvikteststed åbner i Assens

Lokalavisen Assens

Tidligere syngedreng nomineret til stor musikpris i hele tre kategorier: Jeg er stolt, for det rammer essensen af mig som musiker

Lokalavisen Assens

En kæmpe stor tak

Lokalavisen Assens

Rekordresultat hos Assens Fjernvarme: Sænker nu varmeprisen med 12 procent i 2022

Lokalavisen Assens

SF i Assens: Lyt til vælgerne

Lokalavisen Assens

Det er slet ikke nok: Borgmester i stort opråb om mangel på tests - kommuner som Assens står dog næppe forrest i køen

Lokalavisen Assens

Nyt rekordår: Assens Kommune er røget helt i top på liste over boligsalg

Annonce