Annonce
Lokalavisen Assens

Nisser løb sig varme gennem Assens

I år havde 157 personer tilmeldt sig nisseløbet i Assens. Det er næsten en fordobling set i forhold til sidste år. Foto: Lærke Bjørn Bang
Trods regn og vind var deltagertallet i årets nisseløb i Assens næsten fordoblet siden sidste år.
Annonce

Assens: Blæsten var kold og bidende og regnbyer kom og gik, da Assens Handelstandsforening søndag eftermiddag holdt nisseløb i Assens for anden gang. Alligevel var deltagertallet med 157 tilmeldte næsten fordoblet i forhold til sidste år, og Østergade var fuld af nissehueklædte motionister omkring start- og mållinjen mellem Matas-forretningen og Slagter Laustsen.

Anette Pharao fra Shoes by Pharao og Assens Handelstandsforening, som har taget initiativ til nisseløbet, fortæller:

- Jeg har haft butik i andre byer, som har haft noget lignende, men vi har tilføjet en gårute, sådan at nisseløbet bliver for alle.

Hun tilføjer, at arrangementet ikke havde kunnet lade sig gøre, hvis ikke de erhvervsdrivende i Assens havde været så gode til at bakke op om det. Byens butikker og virksomheder har blandt andet sponsoreret goodiebags til alle deltagerne.

Overskuddet fra nisseløbet går i år til Peter Willemoesskolens projekt "Alle tiders legeplads". Vestfyns Tømrerforretning valgte under løbet at donere 5000 kroner til den kommende legeplads ud over overskuddet fra løbet. Indehaverne Bjarne Dideriksen og Bo Reimer havde desuden besluttet at betale tilmeldingsgebyret for de medarbejdere, der ville løbe med.

- Det er jo et godt formål og noget, som gavner hele byen, siger Bo Reimer.

Julemanden og hans hjælper sørgede for god julestemning og -musik fra sidelinjen. Foto: Lærke Bjørn Bang
Vestfyns Tømrerforretning har besluttet at donere 5000 kroner til Peter Willemoesskolens nye legeplads, udover det beløb, skolen får fra nisseløbet. Tømrermester Bjarne Dideriksen passer på den store chek, mens tømrermester Bo Reimer snører løbeskoene. Foto: Lærke Bjørn Bang
En håndfuld piger fra Team Vestfyns u15-hold lagde sig i spidsen fra start. De fleste af pigerne er fra Nørre Åby, men Ida Kristoffersen fra Assens havde inviteret dem til at deltage i nisseløbet. Foto: Lærke Bjørn Bang
Deltagerne kunne vælge at løbe fem kilometer eller gå tre. Foto: Lærke Bjørn Bang
For at stå imod kulden og den bidende vind blev der danset i Østergade. Foto: Lærke Bjørn Bang
Knud Søby, erhvervsdrivende, motionist og byrådsmedlem, kørte på cykel i spidsen for løbet og viste vej på ruten. Foto: Lærke Bjørn Bang
Julemanden sendte løberne afsted og præsenterede den lange række af lokale sponsorer. Foto: Lærke Bjørn Bang
For at stå imod kulden og den bidende vind blev der danset i Østergade. Foto: Lærke Bjørn Bang
Butikkerne i Assens holdt åbent hele weekenden. Foto: Lærke Bjørn Bang
Vejret viste sig ikke fra sin rareste side under nisseløbet, men folk trodsede vind og vejr for at deltage. Foto: Lærke Bjørn Bang
Peter Willemoesskolens bestyrelsesformand Charlotte Jorck Heide-Jørgensen modtog en chek fra Vestfyns Tømrerforretning til projektet "Alle tiders legeplads". Foto: Lærke Bjørn Bang
Nisseløbet i Assens er det andet af sin slags. Foto: Lærke Bjørn Bang
Nisseløbet i Assens er det andet af sin slags. Foto: Lærke Bjørn Bang
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Klumme: - Jeg kan naturligvis godt følge, at det skaber en vis ulighed, hvis Louises forældre hyrer Medina til at komme og optræde med popcorn-maskiner og lysshow

Annonce