Annonce
Lokalavisen Assens

Nu kommer der liv i gaden: 14 udendørskoncerter i Tobaksgaarden

Sangeren Bisse giver udendørskoncert på Tobaksgaarden til sommer. Arkivfoto: Kim Rune Jessen
Tobaksgaarden byder på en række udendørs koncerter i gårdmiljøet ved kulturhuset i Assens. Bisse er på plakaten lørdag den 18. juli.
Annonce

Assens: Går du og trænger til lidt mere liv og musik i gaden?

Så er der gode nyheder på vej fra Tobaksgaarden i Assens.

Henover sommeren serverer det vestfynske kulturhus nemlig ikke færre end 14 udendørs koncerter - og publikum kan blandt andre høre gode musikalske navne som Bisse, Billy Cross, Teitur og GoGo Berlin.

Tobaksgaarden har under Covid-19 situationen været omfattet af strikse restriktioner i forhold til publikumskapaciteten i koncertsalen. Derfor har man nu valgt at rykke koncerterne til gårdmiljøet i Tobaksgaarden.

Veteranen Billy Cross er blandt de musikalske navne, der besøger Tobaksgaarden til en række sommerkoncerter. Arkivfoto: Jørgen Hansen

Her har Tobaksgaarden tidligere holdt flere velbesøgte koncerter - senest med Kim Larsen og Kjukken i maj 2017. Ved at rykke koncerterne udenfor kan Tobaksgaarden tage imod 250 siddende publikummer til hver koncert.

Annonce

Sommerhygge

Kulturchef Lasse Tajmer fortæller, at der i projektet og programmet med sommerkoncerter i Tobaksgaarden er lagt vægt på nøgleord som sommerhygge, aftenstemning, lounge og den gode sang.

Koncertrækken, der afvikles fra fredag den 3. juli til lørdag den 15. august, er støttet af Assens Kommune og Statens Kunstfond, og Tobaksgaarden lægger ud med Signe Svendsen Trio, der 3. juli indtager scenen sammen med guitaristen Lars Skjærbæk og Palle Hjorth på orgel og keyboard.

Den færøske troubadour Teitur Lassen optræder til udendørskoncert i Tobaksgaarden fredag den 24. juli. Arkivfoto: Morten Stricker

Billetsalget er i fuld gang til flere af koncerterne, og fra torsdag den 18. juni klokken 12 vil det være muligt at købe billetter til alle 14 koncerter.

Dem kan du høre

Signe Svendsen Trio, fredag 3. juli.

Go Go Berlin, lørdag 4. juli.

Billy Cross, fredag 10. juli.

Lydmor, lørdag 11. juli.

Bo Evers Gypsy Kvartet, 17. juli.

Bisse, lørdag 18. juli.

Teitur, fredag 24. juli.

Chris Grey Bluespand, lørdag 25. juli.

Moonjam, fredag 31. juli.

Juncker, lørdag 1. august.

Thomas Buttenschøn, fredag 7. august.

Alex Nyborg Madsen and A Circle of Friends, lørdag 8. august.

Alberte Winding, fredag 14. august.

Dissing + Las + Dissing, lørdag 15. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Klumme: - Jeg kan naturligvis godt følge, at det skaber en vis ulighed, hvis Louises forældre hyrer Medina til at komme og optræde med popcorn-maskiner og lysshow

Annonce