Annonce
Lokalavisen Assens

Nu sker der noget i Snave: Pop up-koncert i det gamle missionhus

Kathrine K. Andersen optråde sidste år i showet "All Together Now". Onsdag den 21. oktober er scenen en lidt anden, når hun sammen med Søren Okholm giver en intimkoncert i Snave Missionshus. Arkivfoto: Per Arnesen
Den lokale sanger Kathrine K. Andersen optræder sammen med Søren Okholm i Snave Missionshus.
Annonce

Snave: Det 134 år gamle missionshus i Snave knejser stadigvæk stolt på bakken på Kallehavegyden 11, men det er efterhånden en del år siden, det har været i brug.

Men det sker nu.

Onsdag den 21. oktober er der intimkoncert i missionshuset med Kathrine Andersen og Søren Okholm.

- Vi har fået lov at låne missionshuset, og selv om vi godt ved, at det ikke er sådan et top dollar-sted, så er det jo et hus med en masse historie, fortæller Andreas Hougaard, der danner par med Kathrine K. Andersen.

Parret bor i Strærup mellem Snave og Haarby og har begge faste jobs hos Fyns Politi.

Kathrine K. Andersen har interesseret sig for sang og musik, siden hun var 14-15 år, og i 2010 udgav hun sin første cd. Siden har hun uddannet sig inden for branchen og blandt andet gået til sangundervisning hos den tidligere MGP-deltager Lise Haavik samt taget uddannelsen som eksamineret voice coach.

Mange vil sikkert også huske Kathrine K. Andersen for sin deltagelse sidste år i sangkonkurrencen "All Together Now", der blev vist på Kanal 5.

Søren Okholm er diplomuddannet sanger og musiklærer fra Det Fynske Musikkonservatorium. Han har været forsanger i flere bands samt optrådt som solist i mange sammenhænge.

Ved intimkoncerten den 21. oktober synger Kathrine K. Andersen og Søren Okholm en række ballader og duetter

Der bliver kun plads til 45 publikummere til koncerten i Snave Missionshus i disse coronatider. Billetter koster 125 kroner og kan købes på booking@grundtone.dk

Koncerten begynder klokken 19.30.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce