Annonce
Lokalavisen Assens

Nu sker det: Luksusyacht gør klar til at forlade havnen i Assens

Albula er ved at blive gjort klar til at forlade Assens efter at have ligget på midtermolen i 18 uger. Foto: Søren Plovgaard
Superyachten Albula, som Assens Skibsværft har haft til reparation siden januar, sætter mandag eftermiddag kurs mod Kielerkanalen.

Assens: Superyachten Albula er klar til at forlade havnen i Assens mandag eftermiddag.

Fartøjet, der er bygget på Assens Skibsværft i midten af 00'erne, har siden slutningen af januar været til repartion på skibsværftet. Assensværftet har stået for HVAC-arbejdet (heating, ventilation og air condition) på fartøjet - et arbejde, der har taget cirka seks uger.

Assens Skibsværft har for længst afsluttet reparationsarbejdet på Albula, men den privatejede yacth er blevet liggende i Assens i yderligere et par måneder, fordi sejlads med fartøjet har været udfordret af den nuværende situation med Covid-19.

Annonce

Klokken cirka 12.30 forlader Albula, der er indregistreret i Guyanas hovedstad Georgetown, midtermolen i Assens og sejler ud for at ligge til anker i Lillebælt, inden kursen senere på dagen sættes mod Kielerkanalen.

Albula, der oprindeligt hed Turmoil, har senest skiftet ejer i 2017. Dengang var den næsten 64 meter lange motoryacht udbudt til salg for 48,500,000$ - svarende til cirka 300 millioner kroner, mens den lå i Fort Lauderdale i Florida.

- Reparationsarbejdet er gået godt, fortæller Assens Skibsværfts meddirektør Michael B. Skougaard.

Assens Skibsværft går nu en lidt mere stille periode i møde.

- Vi er ved at have overstået sæsonen for reparationer af færger, men vi har stadig en del reparationer, der skal udføres. Og så skal vi også i gang med noget intern arbejde på vores flydedok, oplyser Michael B. Skougaard.

Det 64 meter lange fartøj forlod Assens Skibsværft som Turmoil i august 2006. Nu har skibsværftet udført reparationer på Albula, og det er klar til at sætte kurs mod Kielerkanalen. Foto: Søren Plovgaard
Albula på midtermolen i Assens. Foto: Søren Plovgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Den 28-årige storbypige Pernille er vendt hjem - til Gl. Brydegaard: - Jeg vil ikke undvære mit arbejdsliv på landet

Lokalavisen Assens

Forfatter besøger boghandel

Annonce