Annonce
Lokalavisen Assens

Ny kiosk åbner i Assens: Samson har byens største udvalg af bland selv-slik

Samson Cirpasi er ved at være klar til at åbne sin nye butik i Østergade 2 i Assens. Han slår første gang dørene op for kunderne mandag den 19. april. Foto: Daniel Kofoed.
Parret Samson Cirpasi og Codruta Sain knokler for at blive klar til åbningsdagen på mandag.

Assens: En ny kiosk med alt fra bosnisk te til halalslik, kassevis af "almindeligt" slik, arabisk honning og alle mulige andre specialiteter åbner snart i Assens.

Det er parret Samson Cirpasi, 26 år, og Codruta Sain, 25 år, der kaster sig ud i en drøm, de længe har haft.

De er i disse dage i fuld gang med at indrette det ellers tomme butikslokale Østergade 2 i Assens til en kiosk med både frugt og grønt, kølevarer, vaskemiddel og alt muligt andet.

Annonce

Forretningslokalerne i hjørneejendommen ved Torvet har senest været udlejet til genbrugsforretning, og mange husker stadig, at radio- og tv-forretningen Vestergaard i mange år havde adresse på stedet.

- De fleste varer er fra udlandet, bemærker Samson Cirpasi, der sammen med Codruta Sain stammer fra Rumænien, men har boet i Assens i omkring 10 år.

Samson Cirpasi driver i forvejen et transportfirma og rengøringsfirma, så det bliver Codruta Sain, der mest kommer til at stå bag disken i butikken, der kommer til at holde åbent fra klokken 8 til klokken 21.

Mange specialiteter

Det er primært varer fra Asien, Mellemøsten samt Balkan, som er på hylderne. Samson Cirpasi mener, at der især er plads til en butik i Assens, der sælger de balkanske varer.

- Assens mangler et sted, hvor man kan købe varer fra Balkan, mener den 26-årige iværksætter, der har travlt med at gøre klar i lokalet, hvor vinduerne ud til gaden for tiden er dækket af gråt papir, som snart bliver taget ned.


Assens mangler et sted, hvor man kan købe varer fra Balkan

Samson Cirpasi


Der er et stort udvalg er bland selv-slik i kiosken. Også halalslik kan man købe. Foto: Daniel Kofoed.

Samson Cirpasi fortæller, at man i kiosken blandt andet kan købe den balkanske specialitet Tahin Helva, som er noget, man kan spise med og uden brød til. Det er én af mange flere eksotiske varer, som parret får importeret til Assens.

Der kommer desuden både en frugt- og grøntafdeling og et større udvalg af bland selv-slik.

Parret har to børn på to og seks år, og familien bor i Assens.

Nu er der atter liv i butikslokalet på Østergade 2 i Assens, hvor der senest har været genbrugsbutik. Foto: Daniel Kofoed.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Tyv klatrede op ad lygtepæl i kolonihave: - Det må være ærgerligt at aflevere en Mors Dag-gave, der er stjålet ...

Lokalavisen Assens

93-årige 'Mor Karen' blev overrasket med stor buket på Mors Dag: - Hun er mor til syv, bedstemor til 18 og oldemor til 21

Lokalavisen Assens

Heidi var tæt på at gå ned med stress igen: Nu vil hun hjælpe tidligere stressramte med at tage styringen i eget liv

Annonce