Annonce
Lokalavisen Assens

Rebecka drømmer om et liv med diamanter

Rebecka Hansen kunne godt forestille sig at læse videre til diamantgraderer, når hun er udlært hos Guldsmed Fru Larsen til marts næste år. Foto: Søren Plovgaard
20-årige Rebecka Hansen er andetårs-elev hos Guldsmed Fru Larsen i Assens. Hun kunne godt tænke sig at videreuddanne sig til diamantgraderer.
Annonce

Assens: Diamonds are a Girl's best Friend, sang Marilyn Monroe.

Den melodi synger 20-årige Rebecka Hansen gerne med på.

Hun tiltrådte for knap et par måneder siden en stilling som andetårs-elev i guldsmedeforretningen Guldsmed Fru Larsen i Assens. Rebecka Hansen er udlært til marts næste år, og når den tid kommer, kunne hun godt tænke sig at læse videre og tage en eksamen som diamantgraderer - en uddannelse, hvor man blandt andet lærer om diamanters egenskaber, kvaliteter og mange facetter.

Interessen for diamanter har Rebecka Hansen fået gennem sit skoleophold på Handelshøjskolen i Skåde ved Århus.


Jeg har endnu ikke prøvet at lave huller i ørerne på en kunde, men jeg håber snart at få lov til det, for jeg vil rigtig gerne have det lært

Rebecka Larsen, elev


Rebecka Hansen, der bor i Tarup, opsagde af personlige grunde sin oprindelige læreplads i en guldsmedforretning i Odense i foråret. Det var mens coronakrisen var på sit højeste, og Rebecka Hansen blev i stedet tilknyttet et praktikcenter, hvor hun skrev jobansøgninger.

Rebecka Hansen håber snart at få lov til at lave huller i ørerne på en kunde. Foto: Søren Plovgaard

Og i sommer gav det altså pote, da guldsmed Jeanette Larsen ansatte hende i forretningen i Østergade 49 i Assens.

Annonce

Huller i ørerne

Selv om Rebecka Hansen altså har været elev et års tid i guldsmedebranchen, er der en enkelt opgave, som hun stadig har til gode at mestre.

- Jeg har endnu ikke prøvet at lave huller i ørerne på en kunde, men jeg håber snart at få lov til det, for jeg vil rigtig gerne have det lært, siger Rebecka Hansen.

Rebecka Larsen er udlært til marts næste år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Røde Kors samler ind

Lokalavisen Assens

Cirkus i byen

Annonce