Annonce
Lokalavisen Assens

Regnskabet er gjort op: Masser af festpenge til idrætten

Røverfesten skal til næste år have et nye folk til at stå for ølsalget. Arkivfoto: Lise wolf
En program, der er skruet godt sammen i kombination med venligt stemte vejrguder og vågent øje på udgifterne giver for andet år i træk Røverfesten i Vissenbjerg et pænt overskud
Annonce

Vissenbjerg: 2019 blev et rigtigt godt år for Røverfesten. Det fastslår formand Allan Nielsen, efter at udgifterne er holdt op mod indtægterne. Tallet på bundlinjen lander på 240.000 kroner, som fordeles mellem VGIF og Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter. Det er 40.000 kroner over resultatet for 2018, som også var rekordår i nyere tid.

Ja, faktisk mener Allan Nielsen ikke, at overskuddet har været så stort siden Røverfesten for år tilbage åbnede med en stor koncert med navne som Kim Larsen og Brødrene Olsen og Lars Lilholt.

Allan Nielsen sender en venlig tanke til alle gæsterne, sponsorer og medhjælpere. Røverfesten var i år tilsmilet et et godt byfestvejr, der trak mange folk af huse, og maden var udliciteret til fagfolk.

Også på andre måder var økonomien trimmet, og det var altsammen medvirkende til det gode resultat.

- Vi har sparet mange steder for at få et ordentligt resultat. For eksempel sparer vi 40.000 kroner på, at medlemmerne ikke længere får en trøje, og vi har også sparet et lignende beløb på annoncering i den skrevne presse, fortæller Allan Nielsen.

Røverfestformand Allan Nielsen forudså allerede udmiddelbart efter sommerens fest et flot overskud. I Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter, hvor han også har plads i bestyrelsen, er røverfestpenge blandt andet brugt til nye møbler. Arkivrfoto: Niels Svalebøg
Annonce

Godt program

- For tre år siden stod det ned i tove, og overskuddet landende på 20.000 kroner. Havde vi den gang sparet de penge, havde overskuddet været 100.000 kroner, forklarer han.

Vejret er ifølge formanden også en vigtig faktor, og det var med Røverfesten i år.

- Vejret betyder utrolig meget, men jeg synes også, vi har et godt program, vi har fået en god mand på den opgave, konstaterer han.

Endelig er entreudgifterne skruet op til det dobbelte, så det nu koster 50 kroner at komme ind på pladsen torsdag, fredag og lørdag efter klokken 18, mens det koster 25 kroner før og er gratis for børn. Søndag koster det 25 krone for alle. Det gav alt i alt ifølge Allan Nielsen en fordobling af entreindtægterne.

Annonce

Ny fest tager form

Arbejdet med programmet for 2020-udgaven af Røverfesten er så småt i gang, og i denne måned begynder også den øvrige planlægning. Blandt andet skal der sammesættes et nyt ølhold, dag det gamle er stoppet. Selv om det de senere år har været en udfordring at finde frivillige, tror Allan Nielsen på, at det lykkes at finde de seks-otte mand og en høvding, som der skal til. Gode røverfester med pænt overskud smitter også at på lysten til at give en hånd med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Bryllup

Annonce