Annonce
Lokalavisen Assens

Rikke elsker at nørde hunde

Rikke Duborg har skabt Duborg Hundivers, hvor hun træner familiehunde. Foto: Amalie Hermansen
Rikke Duborg har opstartet Duborgs Hundivers, der tilbyder hundetræning til alle typer hunde. Hun elsker at nørde og fordybe sig i emner, og hun har derfor en stor viden om hunde, som hun aktivt bruger i sin undervisning.
Annonce

Stærmose: Når 25-årige Rikke Duborg får en interesse for et emne, så går hun all in og nørder det, så hun får så meget viden om det, som muligt.

Det seneste år har hun nørdet hunde, deres adfærd, og hvordan man hjælper dem bedst muligt, hvis hunden har forskellige udfordringer.

Det har resulteret i, at hun nu har skabt Duborgs Hundivers på hjemmeadressen i Stærmose, hvor hun hjælper hundeejere med at få en god og stabil familiehund.

Tidligere i år blev hun uddannet ved Center for Hundeadfærd. En uddannelse, som man kan bygge videre på, men det er først noget, der skal ske i fremtiden, siger Rikke Duborg.

- Jeg er slet ikke færdig endnu, men det handler om at bruge det, jeg har lært og være med til at udbrede det hundesyn, så jeg får noget mere erfaring at trække på.

Rikke Duborg forklarer, at hun er uddannet til at kigge på hunden med et holistisk syn og finde svar ud fra flere parametre, hvor fokuspunkterne er lederskab, stress og smerter.

Udover praktisk hundetræning tilbyder hun også en teoretisk aften, hvor man kan blive klogere på sin hund. Og det, mener Rikke Duborg, er vigtigt.

- Det handler jo om, at hunden skal lære at være en sød familiehund. Men ejerne skal også selv lære lidt, for de er afgørende for, at hunden kan blive en god familiehund, siger hun.

Annonce

Blev selv klogere

Og det teoretiske bag en hundetræning var det, som i første omgang gjorde Rikke Duborg interesseret i at blive klogere på hunde og selv undervise. Den interesse opstod, da hun gik til hundetræningen med sine hunde Solveig og Luna.

Rikke Duborg bruger aktivt sine to hunde Solveig (tv), som er en puddelblanding og Luna, som er en Berner Sennenhund, i sine holdtræninger, hvis det giver mening. Foto: Amalie Hermansen

- Jeg havde en hund som barn, som desværre blev kørt over, men jeg har hele tiden savnet at have en hund. Derfor fik min mand og jeg hurtigt to hunde. Og så autistisk og nørdet som jeg er, kunne jeg ikke lade være med at grave mere i det bagvedliggende.

- Jeg ville gerne forstår det grundlæggende og det bagvedliggende i, at vi lavede de øvelser, som vi gjorde, siger hun.

Annonce

Stor interesse

Rikke Duborg kører hundetræningerne ved siden af sit studie i Odense, hvor hun læser kultur og formidling. Derfor er Duborgs Hundivers til en start en hobbyvirksomhed.


Det handler jo om, at hunden skal lære at være en sød familiehund. Men ejerne skal også selv lære lidt, for de er afgørende for, at hunden kan blive en god familiehund.

Rikke Duborg, ejer af Duborgs Hundivers


Men det har ikke gjort interessen mindre, fortæller hun.

- Jeg har et par fulde hold her i september, og jeg blev egentlig til en start blæst bagover.

- Der var en på Facebook, der ledte efter hundetræning til sin hvalp, fordi der var måneders venteliste hos andre i området. Så skyndte jeg mig at få et bookingsystem op at køre, og så kunne folk tilmelde sig.

Rikke Duborg tilbyder klippekort på seks træninger og et bookingsystem, hvor man selv kan melde sig til de træninger, der passer til ens tid. Foto: Amalie Hermansen

Selvom det endnu er en hobbyvirksomhed, så håber Rikke Duborg, at det på sigt kan blive mere fuldtids.

- Jeg har altid godt kunne lide at have min egen tid, og jeg har altid drømt om at have et lille landsted, hvor jeg kunne have en god hjemmearbejdsplads, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

Røde Kors samler ind

Lokalavisen Assens

Cirkus i byen

Annonce